mandag den 6. december 2010

Day 3 Blog Challenge

Jeg skal beskrive, hvad jeg har lavet i dag. Men det bliver altså en beskrivelse af lørdag i stedet, for det var en helt fantastisk dag :)

Kæresten var kommet på besøg fredag aften, så vi lå og puttede, da vækkeuret ringede klokken 07.15 (aaalt for tidligt på en lørdag!).

Vi snuppede bussen ned på banegården, hvor vi skulle hente min svigermor og kærestens mindste søster.

Og så gik turen ellers ud mod Den Gamle By i Århus! Jeg havde virkelig glædet mig til at besøge "museet", eller hvad man nu lige skal kalde det. Dog ankom vi klokken 9.00 og blev mødt med et "I er lidt tidligt på den, vi åbner først klokken 10.00". Ups, svigermor havde ellers tjekket, men de åbner en time senere om lørdagen.

Vi måtte så gerne gå rundt i Den Gamle By, men ingen af husene eller noget var jo åbne. Så det var en ultra-kold fornøjelse, det føltes virkelig som årets hidtil koldeste dag. For pokker, hvor vi alle frøs (på trods af vanter, 2 par strømpebukser, bukser, stor foret vinterjakke og 2-3 lag af trøjer). Vi gik lige "byen" rundt lidt og så fik kæresten den idé at besøge en nærliggende Shell tank. Goood idé! Der fik de andre varm chokolade og pølsehorn, mens jeg fik et krus good old Earl Grey the ;)

Endeligt åbnede Den Gamle By, og vi hyggede os rigtig meget derinde. Jeg synes der er så mange spændende små historier samlet på ét sted, og jeg ELSKER at gå rundt og mærke historiens vingesus (eller hvordan pokker man nu lige skal beskrive det, uden det bliver alt for klamt .. det blev det så alligevel, haha).

Efter nogle timer i Den Gamle By handlede vi ind til lækker rugbrødsfrokost, der skulle indtages hjemme i min lejlighed - blandt andet med en spegepølse fra Den Gamle By, dyr men virkelig god!
Da frokosten var indtaget slog vi alle mave, så lidt TV. Og så smuttede tøserne ned i centrum! Kæresten ville gerne lige have en lur, for han var syg :(

Jeg fik købte nogle strømpebukser, nogle fine uldsokker med ponponer på og så en adventsgave til kæresten.

Om aftenene gik vi på en amerikansk-agtig restaurant, hvor kæresten og jeg havde spist sidst, han var på besøg. Jeg fik en tomatsalat med rødløg, mozarella, hvidløg og balsamico. Portionen var GIGANTISK og der var nok 25 fed hvidløg i eller noget. Det smagte intet mindre end fantastisk. Svigermor fik nogle danske lammekoteletter, kæresten fik en burger og kærestens lillesøster fik en kæmpe portion nachos med kylling og voldmeget ost.

Kæresten og jeg fulgte svigermor og kærestens lillesøster lidt på vej. De skulle op og nå et tog på banegården. Så vi gik og nød julebelysningen i Århusgader og hinanden :)
På vejen hjem, da svigermor og svigerinden var fulgt godt på vej, skulle kæresten lige forbi MacDonalds og have noget varm chokolade med softice i. Det duftede dælme lækkert!

Vi kom hjem, hoppede under dynerne, så lidt julekalender i TV og var stopmætte efter aftenens kæmpemåltid.
Vi satte "A Christmas Carol" på kærestens computer. Den der animerede udgaver, hvor Jim Carey har været med til at lægge stemme til. Den var gennemført fantastisk! For det første elsker jeg eventyret af Charles Dickens, det er så fantastisk og giver stof til eftertanke. Og så var den her udgave bare virkelig flot og godt lavet. Den kan anbefales!!

Og så faldt vi i søvn, mig i armene på kæresten :)

En gennemført skøn dag, som jeg ikke kunne ønske bedre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar