tirsdag den 21. december 2010

Julepost og gaveindpakning

Nu nærmer juleaften sig da for alvor!
Derfor skyndte jeg mig at skrive og sende julekort i går aftes. Desværre postede jeg dem 18 minutter for sent, så de kommer først hjem i morgen. Men det er da stadig tids nok :)

Jeg har skrevet 10 julekort. Til veninder, bedsteforældre, kærestens bedsteforældre og et lille et til mine forældre. Sidste år købte jeg sådan et "segl" i Søstrene Grene, så alle mine julekort er forseglet med enten sølv eller guld, og så et stempel med to hjerter flettet ind i hinanden - så sødt (damn you mobiltelefonkamera, som slører alle billeder. Øv altså)! Og frimærket er, desværre på et meget utydeligt billede, Spørge Jørgen. Ikke så julet, men jeg havde lige nok frimærker liggende, og lidt søde synes jeg faktisk, de er.

Kortet til mine forældre blev lidt specielt. Jeg var løbet tør for julekort, men de fortjener om nogen et. Og især, når jeg skal undvære dem juleaften i år! Så jeg klippede et hjerte, der kan åbnes ud af en rød konvolut, og jeg synes faktisk, det blev ret personligt og fint.







Desuden har jeg besluttet selv at pakke alle mine julegaver til familien, kæresten og veninde. Det er simpelthen så latterligt med en dvd i en larmende og gnitrende pose i skrigrød med FONA trykt ud over det hele - ja, hvad mon jeg har købt til dig i år!? H&M er virkelig også ringe, der kommer det bare i en grim papæske. Nixen, vi vil have anonym gaveindpakning med små detaljer. Derfor har jeg købt noget forskelligt papir, noget forskelligt gavebånd (almindeligt og noget tyndt sisal) og nogle bjælder. Så nogle af gaverne har fået en fin lille gave på. Jeg elsker at gøre noget ud af indpakningen af året julegaver.





Glædelig 21. december! I morgen skal jeg hjem på juleferie, og jeg GLÆDER mig :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar