Der er bare ikke noget end forældres omsorg, når man er syg og meget ynkelig.
Lørdag morgen vågnede jeg med lidt kriller i halsen. Men kunne snildt klare at tage ind til byen og i Ikea i mange timer. Så jeg slog min hals brokkerier hen. Søndag morgen er det status qou, og jeg var til familie-tamtam med kærestens familie og det hele. Ingen problem.
Da vi søndag aften hepper på de gæve håndboldgutter hos mine forældre gennemskuer min mutti hurtigt, at jeg ikke er helt på toppen. Så jeg lover at tage min temperatur, når vi kommer hjem. Den siger 38.2. Øv, feberen har gjort sit indtog.
Og sådan fortsatte det bare. Så jeg måtte melde mig syg i går, med 39 i feber, en efterhånden helt ødelagt hals, ømme muskler overalt og en konstant hovedpine. JEP, du læste rigtigt - jeg er så ynkelig!
I dag måtte jeg også melde mig syg fra jobbet, hvilket bare ikke er særlig fedt. Jeg synes det er uendeligt pinligt! Men man vil jo heller ikke smitte sine kolleger :)
Her er lidt sygdomsstemningsbilleder fra mit barndomsværelse: En bakke vindruer, min far kom hjem med fra arbejdet i dag, intetsigende TV-program på den gamle og slet ikke fladskærms-agtige flimmerkasse, den dejligt varme dyne, en blåbærsmoothie, som min far også havde købt til mig, et bjerg af puder i ryggen.
Og ja, det er smoothien, der har sneget sig med ind på billedet med puderne. Og ja det er Grislingen, der er i hjørnet af billedet, klemt i sengen :)
Det ser nu alligevel lidt hyggeligt ud, selvom det ikke er sjovt at være syg..
SvarSletGod bedring til dig!!