I går skulle min kæreste forsvare sin specialeafhandling. Det gjorde han foran mere end 20 tilhørende (familie, klassekammerater, folk der havde hjulpet til med specialet og kolleger). Sommerfuglene havde basket rundt i min kærestes krop i de sidste par dage op til, og i går var jeg godt nok også nervøs på hans vegne.
Men han klarede det ualmindeligt godt. Jeg forstår ikke mange meter af det, han har studeret og skrevet speciale om. Alligevel var det interessant, og jeg blev da en smule klogere, haha.
Vejlederen og censoren voterede ikke ret længe, døren blev åbnet, og min kæreste ville gå ind for at få sin karakter. Men vejlederen sagde "Du kan vist godt tåle at få den her foran publikum. Det var en usædvanlig flot præstation, og du får 12".
Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at jeg ikke blev rørt. Med tårer i øjnene fik han klapsalver fra os tilhørende og en hel masse gaver, kram og skulderklap. Han har knoklet hårdt, og det betalte sig i sidste ende!
Resten af aftenen gik med champagne, kransekage og gaver herhjemme Jeg havde købt Kay Bojesen flodhesten, der nu pryder skrivebordet og Øllefant-nøglering fra Georg Jensen. Derefter havde han inviteret til spisning på en hyggelig restaurant. Vi fik fejret ham og havde den skønneste aften. Nu skal han nyde de sidste dage på afdelingen, inden han begynder på arbejdsmarkedet d. 1. maj.
Det blev en længere omgang ævl. Jeg er ved at revne, og heldigvis er det hverken af misundelse eller overspisning. Jeg er ganske enkelt knaldhamrende,ubeskriveligt stolt. Så kort og godt kan det siges :-)
Det er så skønt at være stolt af nogen!! TILLYKKE med ham!!!:)
SvarSletÅrh, kan skisme godt forstå du er stolt! Tillykke med ham :-)
SvarSletHvor er I søde :-)
SvarSletDet var simpelthen sådan en stor dag. Og jeg havde advaret ham om, at der nok gik lidt tudemarie i den fra min side.
Jeg havde dælme ikke modet til at fremlægge og blive eksamineret foran over 20 mennesker. Aldrig i livet, om jeg ville overleve.
Stolthed er den bedste følelse!