torsdag den 24. maj 2012

Havehygge!

Det er jo slut med undervisningen på universitetet, så den står på eksamensopgave frem til d. 4. juni, derefter en skriftlig eksamen og så et forsvar af eksamensopgaven. Da jeg skriver med to studieveninder, der bor i København, laver vi så meget som muligt hver for sig. Så jeg kan nyde det ultralækre solskin og arbejde hjemmefra og udendørs hver dag.

I dag havde jeg nogle ærinder inde i byen, og jeg kunne derfor ikke nøjes med bikinitop og sportshorts, som jeg ellers tosser rundt i herhjemme. I stedet hoppede jeg i buksedragt fra H&M, som kan skimtes på billedet og mine elskede sandaler fra Armani. Desuden har jeg endelig taget mig sammen og fået lakeret tåneglene i en knaldpinke farve - så er det altså sommer!






















Da jeg ikke orkede eksamensopgave længere, og derfor ikke behøvede sidde ved det lille havebord, holdt jeg en lille "picnic" på græsset. Tæppet er fra Søstrene Grene og netop indkøbt. Det har en fin mintgrøn farve, og så havde vi slet ikke et tæppe at sidde på udenfor, og det kunne vi altså ikke undvære længere. Med mig havde jeg også iskoldt vand, en solcreme og så en rigtig spændende bog. Den hedder Lykkefælden og er en bog, der beskriver metoden ACT, der er en psykologisk metode at arbejde med sig selv på. Jeg har lånt den på biblioteket, og jeg vil klart anbefale den til alle andre. Interessant læsning, der er skrevet med en god portion humor.






















Det gode vejr skulle efter sigende fortsætte lidt endnu, så jeg hopper udenfor igen i morgen og laver opgave!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar