mandag den 25. juni 2012

Forkælelse på farten

I eftermiddags hoppede jeg på et tog, med dagens jobsamtale som destination. Lige inden afgang nåede jeg forbi biblioteket, hvor jeg hapsede et Woman og Eurowoman med i tasken - begge ret så gamle blade, men det forringede nu ikke underholdningsværdien synderligt. Desuden forkælede jeg mig selv med en drikkelse fra Søstrene Grene, som smagte rigtig godt.




































Og som billedet afslører, var jeg iført mine hvide Converse All Stars (den lave model), som jeg altid føler mig sikker og godt tilpas i. De er ikke upassende påklædning, uanset hvad jeg skal, synes jeg. Jeg havde også taget den prikkede bluse fra Sankt Hans på, dog var den denne gang proppet ned i et par sorte jeans med lidt høj talje.

Hvordan samtalen er gået, har jeg ikke rigtig en idé om. Fra min side af synes jeg, det gik fint, og at stemningen var behagelig. Men hvad de har snakket om, da døren bag mig lukkede, aner jeg jo ikke ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar