De to ord beskriver nok meget præcist mit nyeste køb :-)
Jeg var egentlig på udkig efter en taske til årets Skanderborg festival. Mine krav er meget få, men alligevel er det åbenbart umuligt at opstøve - har prøvet både Bilka, Føtex og diverse genbrugsbutikker. Den skal være til at have over skulderen (altså sådan på tværs hen over brystet), den skal have lynlåslukning, den skal kunne rumme pung, mobiltelefon, solbriller og evt. en tynd bluse, den skal koste under 100 kroner, og så skal den ikke være i en eller anden hæslig farve eller i flet! Er det virkelig for meget at forlange!?
Nå, men jeg endte i Tøj & Sko, hvor jeg faldt over nedenstående fodtøj. De er virkelig gode at have på.
Jeg gav 150 kroner for dem, og til den pris er de altså et kup. De skal med på festivalen, og det var faktisk helt perfekt, jeg stødte på dem, for jeg har ingen andre sneakers, som nænner at udsætte for regn, mudder, støv, øl, osv. Sidste år købte jeg nogle billige sorte kanvassko i H&M (se dem her), men dem fører de åbenbart ikke længere. Så i år bliver det de blå og gule skønheder, der måske må lade livet efter en uge i den smukke bøgeskov. De fås desuden også i en sort-hvid-farvekombination, men de her var en hel del federe, synes jeg.
Søtte, jeg synes du skal prøve at kigge i genbrugsforretninger. Her har jeg tit fundet gode og billige tasker - men nogle gange har de også kun grimme ting, men det var måske et kig værd?
SvarSletOg super fine sko!
Jeg har netop ledt i tre genbrugsbutikker. Der er intet at komme efter :-(
SvarSletÅh, det er også bare mig, der ikke kan læse ordentligt -.- H&m har heller ikke noget? nå nej, de plejer altid at droppe at sætte en lynlås i -simpelthen så dumt et sted at spare!
SvarSletØv hvor træls med tasken.
SvarSletI min H&M har de masser af lærredsskoene :)
Man må aldrig gå ned på lynlåse! :-) men jeg kigger i H&M i dag, inden turen går mod Skanderborg.
SvarSletTrine - I min H&M var det en anden model i år. Sådan lidt mere åben og ballerinaagtig, og jeg ville jo netop have en lukket sko. Desuden var skoene kun i min størrelse i hvid, hvilket noget siger mig ikke er er heldigt valg, når de skal bruges i bøgeskoven