Som jeg afslørede i mit sidst indlæg, blev der også tid til lidt shopping i lørdags i Viborg. Vero Moda havde overraskende meget pænt tøj, og jeg kunne godt have smidt to-tre ekstra ting i kurven, men jeg nøjedes dog med at købe to nederdele.
Den ene er med sorte og matte pallietter, og jeg tænker, at den bliver rigtig fin til november og december måneds festligheder. Og med en helt almindelig t-shirt til, kan den også gå til hverdag med flade sko og tykke strømpebukser :-) Den kostede 230 kroner.
Den mønstrede nederdel har jeg allerede haft på et par gange siden weekenden, og den er gennemført skøn. Stoffet er blødt, og der er godt med stræk i. Desuden synes jeg, den liver lidt op i mit ellers meget sorte klædeskab. Den kostede kun 160 kroner, hvilket bestemt er en fair pris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar