søndag den 2. maj 2010

Praktiksøgning, solskin og lykke

Åh ja! Et helvede af åbent-hus-arrangementer, visitkort, nervøse håndtryk, skrivning af ansøgninger og den altoverskyggende PANIK-Dag!

I tirsdags drog jeg med de andre journaliststuderende mod Århus, hvor vi om onsdagen skulle stå klar med vores mobiltelefoner kl. 9.30 og inderligt bede til en hvilken som helst gud om, at et af de praktiksteder vi havde søgt ringede os op og inviterede til en samtale. Og at det i sidste ende førte til en kontrakt.

Jeg var heldig! Jeg endte med en 6 måneders praktikaftale hos DR Livsstil. Så lige nu leder jeg efter en hyggelig hybel i Århus. Det bliver svært at flytte fra kæresten - men jeg glæder mig helt vildt til at starte op på DR Livsstil, til at indrette min egen lille hule og ikke mindst til at udforske Århus (Jeg har indtil videre kun set banegården, DR, og Den Gamle By).. Så jeg er sikker på, at der venter meget mere spændende.
Sååå, hold øje med "Hvad er det værd?" og andre livsstilsprogramemr fra august og 6 måneder frem ;)

Ellers har jeg NYDT at have fri. Nydt at solen skinner, at kæresten og jeg gik tur i Mosen 1. maj og nød foråret, hilste på svanen på åen, lavede lækker aftensmad, og hvordan solen varmer det hele op, når jeg snupper en eftermiddagslur i soveværelset.

Livet er herligt for tiden!
Og jeg trænger til at finde mig en lækker lejlighed i Smilets By og shoppe :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar