lørdag den 19. juni 2010

De spæde boligkøb



Ja, så kunne jeg ikke holde mine grabber fra boligting længere.
Og jeg er SÅ glad for mine fine køb. Når lejligheden ikke er vildt stor og dejlig lys er der ikke plads til store og vilde møbler, så det bliver med nips og køkkenting som dette, at jeg får lidt farver indendørs i Århus.

Jeg bruger tiden på eksamen for tiden. Simpelthen ikke i orden, når jeg nu bare vil have sommerhus og op til min nye lejlighed. Jeg så lejligheden for første gang i fredags, og den er skøn! Måske ikke ligefrem så stor som et slot, den er heller ingen lækker gammel villa med kælder og første sal - men jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal blive glad for den :)

På billedet ses: To fine lilla spande (som jeg også har vist i tidligere indlæg), som der skal nogle blomster i, en metalbox med et sødt vasketøjsmotiv - her skal vaskepulver og skyllemiddel opbevares (og jeg har jo egen vaskemaskine og tørretumbler i lejligheden!!), et sæt med 3 pink skåle, to små billeder fra Søstrene Grene (synes tegningerne er flotte, og ellers kan man jo altid selv kreere noget at proppe i rammerne), fine pink melamin skeer som flittigt skal bruges til the, kagespisning, kaffe og is :) og til sidst to bøtter (man kan kun se den ene, men den anden er lidt mine og befinder sig nede i) med turkis låg.

Jeg ELSKER boligshopping. Og snart kaster jeg mig ud i at male et maleri til lejligheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar