søndag den 7. november 2010

Gammel julebryg og en ny ugle

Så blev det igen hundrede år og en madpakke, siden jeg sidst har blogget. For filan da også!
Måske er det fordi, mit internet er ubeskriveligt langsomt (og derfor gider jeg ikke uploade billede og smide dem ind her på bloggen), måske er det fordi jeg har meget om ørene for tiden, og måske er det fordi jeg er ekstremt ringe til at snuppe mit kamera med, når jeg skal nogle steder.

Nå, men her er altså et indlæg, som omhandler gammel julebryg. I fredags var det jo J-dag, men jeg var meget træt og uoplagt. Så jeg tilbragte min fredag aften under kærestens dobbeltdyne, og han var så sød at vække mig, da der kom Vild med dans, og igen, da der kom afgørelse (jep, jeg var faldet i søvn i sofaen) ;).

Sidste år fejrede jeg julebryggens udgivelse således (bemærk venligst, hvor fornuftig og almindelig jeg ser ud på det første billede, og hvordan det så udvikler sig! )





Desuden skulle jeg til en venindes fødselsdag på et diskotek i går. Det endte ret så galt med en meget fuld mig, som måtte smutte efter blot tre timer - jeg nåede ikke en gang ud på dansegulvet! Nå, men jeg havde en klassisk sort kjole på, en sort blæser foldet op ved ærmerne, hvor der er lyserødt for, sorte blonde strømpebukser uden på alm. strømpebukser, en hårbøjle i lyserød/rosa med nogle perler på (fra H&M) samt en ny ugle, som hang om halsen på mig.

Jeg kunne ikke finde et billede af den halskæde, som jeg har købt. Men jeg har fundet et billede af en halskæde, som ligner ret meget. Min er vist bare lidt større, og en smule mere "rå" i looket :) I lov' it!



Jeg vil forsøge at blive bedre til at skrive her på min blog.. Hav det godt så længe!

3 kommentarer:

  1. Sikke en fin ugle - jeg er selv en ugle freak:) Ejer også en fin ugle halskæde, men heller ikke denne.

    SvarSlet
  2. Wee, den ugle har jeg også. Vil glæde mig til at du blogger noget mere.

    SvarSlet
  3. Har den uglekæde og er ret vild med den!

    SvarSlet