onsdag den 29. august 2012

Barcelona - Dag 1 og 2


SERIØST billedetungt indlæg - så er I advaret ;-)

Jeg landede i Danmark igen i går eftermiddags. Vores uge i Barcelona var helt igennem fantastisk, og I får indlæggene inddelt i dage. Derfor starter vi med dag 1 og 2, da jeg ikke tog billeder nok den første dag til at lade det være et indlæg for sig selv. Som altid holder jeg kæresten anonym, så der er en del billeder, som ikke bliver udgivet her på bloggen. 

Vi landede i Girona lufthavn tirsdag middag, hvor temperaturen var på omkring 30 grader i skyggen. Vi skulle med en bus lidt over en time for at komme til Barcelona - og der var ikke helt air condition nok. Men herunder ses Girona lufthavn

 Vi nåede frem til vores hotel (Hotel Astoria). Kæresten havde læst om nogle, der var utilfredse med et særligt værelse - og gæt hvilket værelse vi fik!? Det lå lige over 8. etage, og elevatoren kørte kun til 8. etage. Elevatormotoren var placeret lige ved siden af soveværelset, der var skimmelsvamp på badeværelsets loft og væggene var slidte. Vi gav det en chance den første nat, men kæresten lukkede ikke et øje, primært pga. elevatormotoren. Han brokkede sig dagen efter og vi fik prompte et helt nyt værelse - fin service. Vi nåede dog at fotografere den fine udsigt ud over Barcelona by fra 8. 1/2 etage.



























Dagen efter ankomst skulle det første af byen opleves. Her gør jeg mig klar til en dag med mange kilometers vandring og over 30 graders varme. Beklager crazy eyes ;-)




































Vi købte metrokort, så vi ubegrænset kunne køre med metroen. For fire dage gav vi omkring 150 kroner pr. mand, og det vil jeg helt sikkert anbefale. Med i metrokortet er der også transport med en kabelbane til bjerget Montjuïc.



































Op af bjerget tog vi en svævebane. Det kostede ni euro for en returbillet pr. mand, og man fik en fantastisk udsigt på vej op.



























Oppe på bjerget ligger et fort, som vi besøgte. Også her var udsigten helt igennem skøn, og det var et rigtig hyggeligt sted at vandre rundt.



























Nogle få museumssale var åbne og gratis. Blandt andet nedenstående. Her er det et kunstværk af et kors, som spejlet danner Davidsstjernen. Jeg kan godt lide udtrykket med, at der i virkeligheden ikke er så stor forskel på, hvilken religion, man tilhører.





































Vi tog svævebanen igen for at komme længere ned af bjerget.


























Her ligger et imponerende kunstmuseum (MNAC)! Det er virkelig et besøg værd, da kunsten er installeret på et kæmpe palæ. Man rejser gennem catalansk, spansk og europæisk kunst op gennem tiden fra omkring 1100-tallet og op til 1940'erne.





































































































































Jeg fik den lækreste ret på en rigtig fin (og dyr) restaurant. Vi var møgsultne, så vi fandt først det billigere alternativ, cafeteriet, efter vores indtagelse af den dyre frokost. Min ret var laks med spinat, bacon, noget grøntsagspuré og sprøde stykker af bl.a. rødbede.


























Vi tog derefter ud og så det olympiske stadion fra 1992. Det var stort og helt sikkert et besøg værd, og entréen er gratis.



























Jeg smagte noget drikkelse, der produceres af Coca Cola, som jeg ikke har set herhjemme. Det smagte en smule af Sprite og ellers mest bare af frisk læskedrik.



Den olympiske fakkel i form af en statue tæt på det olympiske stadion.

4 kommentarer:

  1. Smukke smukke Line!!!
    Sikke nogle fantastiske billeder!
    Glæder mig til fortsættelsen :)
    Knus

    SvarSlet
  2. Dejlige billeder - ser ud til at have været en god ferie. Får helt lyst til at komme til Barcelona - der har jeg aldrig været :-)

    SvarSlet
  3. Fedt at læse med om Barcelona, da vi jo selv overvejer en tur derned. Billigt metrokort - vi gav det dobbelte for 5 dage...
    Dejlige billeder, glæder mig til at læse mere!

    SvarSlet
  4. Hvor er I søde. Barcelona kan i den grad anbefales, og jeg skal helt sikkert tilbage dertil.

    Bex - Vi syntes faktisk, det var en smule dyrt. Men det kan jeg da se på det hele, det ikke var. Hvis I skal til Barcelona, så er juni måned nok et godt bud, for temperaturen er på omkring 25 grader i skyggen i juli og 30 i august :-)

    SvarSlet