mandag den 19. november 2012

Halv madplan

Her er, hvad der er på menuen frem mod fredag. Hverken fredag, lørdag eller søndag spiser kæresten og jeg hjemme, så derfor er det ikke en fuld madplan, der er planlagt :-)

Jeg har handlet ind i Netto for omkring 350 kroner, men heldigvis havde vi flaskepant, så det kun blev 310 kroner. Ud af dette fik jeg handlet ind til følgende menuer.

Mandag: Sandwiches. Kærestens med kylling og bacon og min med laks. Derudover salat, agurk, tomat, avokado og dressing (hvidløgspuré i min).

Tirsdag: Squashpasta med kyllingekødsovs (som bliver godt proppet med grøntsager, da jeg kun bruger 400 gr. kød, som skal strække sig over to dages mad).

Onsdag: Lasagne, hvor pladerne i stedet er squashstrimler og hvor resten af kødsovsen bruges. Desuden laver jeg en ostesovs til lasagnen.

Torsdag: Kyllingefrikadeller med rødkålssalat med valnødder og appelsin i. Der kommer grøntsager og feta i frikadellerne.

Så der er fyldt godt op i vores køleskab efter min indkøbstur. Med i beløbet er også en uges mælkeforbrug, yoghurt, rugbrød og lignende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar