fredag den 25. januar 2013

De sidste par dage...

Jeg har, som bloggen har båret præg af, været totalt eksamensramt. Siden d. 11. december (med undtagelse af jul og nytår) har jeg knoklet numsen ud af bukserne for at komme helskindet igennem tre eksaminer. Den første bestod jeg allerede d. 20. december, men de to sidste har virkelig trukket tænder ud. I onsdags var jeg så til den sidste eksamen i denne omgang. Og når man ender med et stort 10-tal, har man altså fortjent kærestehygge, shopping og venindehygge. Så det har jeg brugt de to sidste dage på :-)

Kæresten og jeg tog på Hereford onsdag aften og fejrede, at jeg har klaret min to mundtlige eksaminer rigtig fint. Jeg mangler jo stadig svar på den skriftlige, så den aner jeg desværre ikke, hvordan er gået. Men vi trængte til lidt tosomhed og god mad, så den stod på lækre bøffer, pommes fritter, hvidløgssmør og en bugnende salatbar.






















Inden jeg mødtes med kæresten på restauranten, var jeg rundt i Odenses gågade. Jeg har virkelig savnet at tulle rundt og kigge på udsalgsvarer. Men jeg har simpelthen ikke haft tid pga. eksamenslæsning, så jeg trængte i den grad til at shoppe. Onsdag snuppede jeg denne kjole med hjem fra H&M, dog var den ikke på udsalg, men den kostede kun 129 kroner.






















Torsdag brugte jeg med to dejlige veninder. Om formiddagen mødtes jeg med den ene og nød en stor latté på Baresso. Bagefter stod den på udsalgsshopping, og jeg gjorde virkelig nogle gode køb.

Bukserne er fra H&M og var sat ned til 70 kroner. Jeg trængte til nogle nye sorte jeans.






















Billederne af bukserne fra Vila (købt i Magasin) er virkelig dårlig kvalitet. Jeg må få taget nogle bedre billeder snarest, så I kan se, hvordan de virkelig ser ud. De er mørkelilla/bordeaux i virkeligheden og med et diskret leopardprint, som jeg forsøgte at fange på et nærbillede, men det tillod aftenbelysningen altså ikke. De var sat ned fra 399 til 129 kroner.







































Mit bedste kup er disse støvler, som jeg fandt i Bianco. De er i ruskind og med en fin "rynkedetalje" på snuden. Hælen er perfekt lav til hverdag og de er enormt behagelige at have på. De kostede normalt 599, men der var 70% udsalg, så jeg gav kun 180 kroner for dem. Det synes jeg dælme er billigt for et par lækre ruskindsstøvler.

















Eftermiddagen blev brugt med en anden veninde, og endnu et smut på Baresso. Deres pebermyntethe kan stærkt anbefales. Vi købte en fødselsdagsgave til en fælles veninde, og så handlede vi ind til en ordentlig omgang sushi. Skøn afslutning på en god dag. Jeg ELSKER at have afsluttet eksamensperioden og nu kunne slappe af frem til d. 4. februar.

4 kommentarer:

  1. Hvor er du sej!!!

    Og mega fine køb, er vild med kjolen :-)

    SvarSlet
  2. Tak for en hyggelig dag, smukke!

    SvarSlet
  3. Tillykke med 10 tallet, du er for sej!

    Og sikke nogle dejlige køb og en masse lækker sushi, velfortjent :)

    SvarSlet
  4. Mange tak. Jeg følte mig dælme også lidt sej :-)

    Tine - Selv tak. Det var fantastisk at se dig igen!

    SvarSlet