søndag den 21. april 2013

Sommeragtigt

Det nærmede sig en sommeraften i går. Vi nød i hvert fald til fulde solens stråler og den smule varme, det blev til.

Jeg cyklede ud til en veninde for at drikke kaffe og spise både hindbærroulade og gulerodskage med ostecreme - hendes nye køkkenmaskine er i hvert fald godkendt til kagebagning herfra ;-) Det smagte virkelig lækkert! Kæresten havde snuppet bilen, og det var jeg faktisk ret glad for, da jeg så var tvunget til at cykle. Cykelvejret var jo helt perfekt, og jeg tonsede af sted på jernhesten og prøvede at slå min kilometertid hele vejen derud, som Endomondo oplyste mig om, hver gang jeg rundede en kilometer. Hamrende træls at holde for rødt i lyskryds, når tiden tikker og kilometertiden bliver forringet, haha.

På vejen hjem smuttede jeg i Netto, da kæresten havde lyst til at sætte gang i årets grillsæson. Og jeg var ikke svær at overtale. Vi fik lækre rib-eye-bøffer, og så lavede jeg en orientalsk kartoffelsalat med kartofler, skyr, tomat, chilipeber, persille, sukker, salt og peber i. Jeg glemte at tage et billede, inden vi spiste, så det blev altså lige af de sørgelig rester. Kæresten fik mere traditionelt grilltilbehør (læs: købe-kartoffelsalat og hvidløgsflute).























Efter aftensmaden skulle vi lige nyde det sidste solskin, så vi cyklede en hyggelig aftentur og nød den fine solnedgang. En skøn afslutning, på en god dag.

















Lige nu laver jeg eksamensopgave. Om lidt står den på et bad, for resten af dagen skal bruges i Flensborg, hvor vi skal se håndbold sammen med kærestens søster og mor. Det skal nok blive godt!

2 kommentarer:

  1. Hvor hyggeligt - så fik jeg lige lyst til at grille! :)

    SvarSlet
  2. Tak for besøg og for hjælp til at teste den nye køkkenmaskine :)
    Havde råkostsalat med på arbejde i dag... Også lækkert! :D

    SvarSlet