torsdag den 6. juni 2013

En masse fine sommerkjoler

Så er der dælme sommerkjoler for alle pengene her på bloggen. Ud over et par lækre shorts, og måske et par gode sandaler, så er jeg på udkig efter en enkelt eller to sommerkjoler. Jeg har derfor gennemtrawlet (ja, det staves faktisk sådan...) Zalandos hjemmeside. Men først indstillede jeg søgekriterierne til at være på kjoler til under 300 kroner, så jeg ikke endte med at forelske mig hovedkuls i en smuk sag til flere tusinde kroner. Selv os på SU kan altså være prismæssigt med på denne collage :-)

Faktisk var jeg en smule skuffet over Zalandos udvalg. Eller - der er jo en millionmillard forskellige kjoler, men der var ret langt mellem snapsene, synes jeg. Dog lykkedes det mig at finde lidt over tyve, så helt skidt er udvalget ikke. Men ofte synes jeg, at kjolerne havde noget ret funky print (lidt for funky til mig), at pasformen så ret besynderlig ud, at kjolen virkede en smule "umoderne" eller så ud til at være i dårlig kvalitet. Men disse 23 styk altså igennem nåleøjet.

1. 449 229 2. 209 3. 439 219 4. 229 119 5. 279 6. 269 229 7. 299 149 8. 299 9. 299 10. 219 109 11. 369 189 12. 209 129 13. 209 14. 249 169 15. 169 16. 369 189 17. 139 18. 129 19. 259 20. 599 299 21. 269 22. 299 23. 299 149

Priserne ovenfor er direkte links til den enkelte kjole, så I slipper for at søge rundt i de maaange kjoler på hjemmesiden. Det er faktisk nogle gange en smule uoverskueligt, at der er SÅ mange varer inden for den enkelte kategori på hjemmesiden. Jeg har kun kigget under "Sommerkjoler" og så som sagt sat et prismaksimum på. Som det fremgår af priserne er en del på tilbud, hvilket ikke mindskede "købekløen" i min højre hånd, som styrede computermusen. Jeg har dog behersket mig. Indtil videre.

Da jeg sad og lavede collagen, gik det op for mig, at jeg vist er en smule tiltrukket af de blålige nuancer. De er i hvert fald i overtal blandt de udvalgte kjoler. Mange af kjolerne på collagen fås dog også i andre farver, men jeg har bevidst fravalgt helt sorte kjoler, da de ikke er indbegrebet af en sommerkjole. Og der ud over faldt jeg for fine rygdetaljer som på nummer 16 og 23. Det er lidt ærgerligt, at nummer 1 og 14 ikke er lige så gennemførte, og at ryggen er ret kedelig i forhold til den fine forside. Nummer 7 fik et ekstra billede med, fordi jeg faktisk først faldt lidt for kjolen, da jeg så den stylet med en læderjakke - det gør noget godt for den, synes jeg. I øvrigt er nummer 9's print små skulls, men det er billedet her for småt til at vise.

Skulle jeg kun klikke et par stykker hjem, ville det nok bliver nummer 3, 5, 11, 16, 20, 22 og 23. Har I nogle favoritter?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar