lørdag den 31. august 2013

Efterårskjoler fra et overraskende sted

Vi var ude at spise hos mine forældre i dag. Og ud over at nyde hammergod mad, lidt slik, et godt glas rødvin og en lille lur under tæppet på sofaen, så var jeg i karbad. Det er ultimativ kvalitetstid, når jeg kan ligge og dase i en time (eller tre!) i badekarret med lidt godt læsestof ved min side. I dag havde jeg så taget BON'A PARTE's katalog med, og jeg åbnede det uden de helt store forventninger.

Jeg blev ærligt talt liiidt overrasket over, hvor mange lækre ting, der var på siderne. Så jeg har lige samlet mine yndlingskjoler til efteråret på en collage. Synes virkelig de har fanget nogle fine snit, noget lækkert print og til nogle meget fair priser. Jeg har altid forbundet BON'A PARTE med der, hvor min mor bestilte børnetøj til mig fra, da jeg var lille. Men de kan altså også præstere lækkert kluns til en 25.


Måtte jeg kun udpege nogle enkelte, så ville jeg nok allerhelst klikke nummer 2, 3, 4, 7 og 8 hjem. Strikkjolen (nummer 7) fås desuden også i en sort udgave, men her til aften var det altså lige den grå, der tiltalte mig mest. Er I fristet, eller har I allerede fyldt efterårstøj i skabet?

4 kommentarer:

  1. Jeg leder efter gode strikkjoler - så tak for tippet :)

    Jeg forbinder også Bonaparte med lidt mor agtig tøj, men okay.. Jeg er blevet 25, og skal i hvert fald tænke over jeg ikke har det samme tøj på som 9. klasses eleverne når jeg underviser, så må man altså godt se lidt voksen/mor agtig ud i stedet, haha!

    Men synes det er nogle vildt fine ting du viser. Jeg må ind og lure!

    SvarSlet
  2. Jeg her helt enig, Trine.

    Synes meget af deres tøj er for kedeligt til min smag. Men på kjolefronten gør de det ret godt. Og dem jeg viser frem her, kan både gå til en på 20 og en på 50, vil jeg mene :-)

    SvarSlet
  3. Nu bestilte jeg nummer 7 i sort og en tunika der var på tilbud til 80 ;) Det er lige sådan en strik sag jeg har manglet! Shopper alt for meget for tiden.... Fordi det er efterår - og fordi jeg har fået min første rigtige løn nogensinde - feeeedt :)

    SvarSlet
  4. Haha, sorry for mine fristelser. Ellers skal jeg mere se det som en serviceydelse til læserne her på bloggen, at jeg lige finder det frem, som de går og mangler!? :-)

    Jeg glæder mig til at høre, om kjolen er lige så lækker i virkeligheden som på billedet. Og til at se, hvilken tunika, du er faldet for.

    Efterår og første løn skal i den grad fejres, så det er velfortjent.

    SvarSlet