tirsdag den 13. august 2013

Er det en bliver?

Denne leofætter kom med hjem fra min weekend i København. Jeg siger jer, der var mange fristelser på shoppeturen med søde Rebekka! Jeg nævner i flæng: Fin silkeagtig kjole i giraf-/dyreprint (vist nok fra Vero Moda. Den var i sådan en butik med både Vero Moda, Only og Pieces), den flotteste og mest anvendelige kjole i sort stof med struktur fra Ganni, sko i lyst "skind-look" fra H&M med høj hæl og plateau, flaskegrøn lidt oversized kjole fra H&M... Og jeg kunne blive ved.

Men jeg har ikke overdrevet mange penge på min konto, og jeg vil gerne spare lidt op til septembers smuttur til USA ;-) Derfor var det kun dette pencil skirt, der kom med hjem. Men jeg er lidt i tvivl om, om det er en keeper eller ej. Den koster 179 kroner, går til knæene, og sidder hverken SUPERstramt eller løst.

På den ene side er den rigtig fin i længden til både hverdag og fest. Og jeg tænker, at den kan bruges både om sommeren med bare ben og til efteråret/vinteren med nogle tykke sorte strømpebukser og læderstøvler. På den anden side minder printet meget om det yderst populære fra Baum Und Pferdgarten, jeg ved ikke om den sidder helt optimalt på mig, og jeg synes måske også, at den farvemæssigt er lidt svær at style. Kan ikke lige se, hvad der skal på til ud over sort og den grå på billedet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar