torsdag den 22. august 2013

Kiel so weit

Der blev godt nok stille herinde på bloggen. Faktisk befinder jeg mig sydpå lige nu. Godt nok ikke på en lækker ø med hvide sandstrande, blide bølgebrus og kølige drinks, men i stedet i Kiel med både smukke og grimme bygninger samt yderst billig mad og drikke.

I mandags kom det pludseligt i stand, at jeg skulle med på et akademi for journalister. Det er to uger, hvor vi er 15 danskere af sted, som arbejder sammen med 16 tyskere. Først er vi her i Kiel og på søndag rejser vi så til Danmark, hvor vi skal være i Odense i en uge (med en smuttur til København).

Jeg er dødtræt, og jeg skal op om fem timer. Men de sindssygt mange oplevelser og indtryk gør, at jeg ikke rigtig føler mig træt oppe i hovedet, selvom min krop skriger på søvn. Det er både hamrende fedt og hamrende udfordrende at være med i et forløb som dette, og jeg vil lige vise jer lidt af Kiel indtil videre.

Bus i Flensborg, med "Pause"-skilt inklusiv to kopper kaffe

Vi venter på toget, der skal tage os fra Flensborg til Kiel

En fin færge, der forbinder de forskellige bydele i Kiel



Danskvand, saltede mandler og lækre sure vingummier. For under 20 kroner!


Tyske specialiteter afprøves. Både mad og drikke smagte godt.

Ikke den værste restaurantudsigt, jeg har oplevet. Maden på Vapiano var også virkelig fin

Puder ud af vinduerne som gadekunst i Kiel gågade
Og så laver de en seriøst godkendt durüm

Min internetforbindelse her fra værelset er desværre ikke med på at lægge flere billeder op, det tager en krig! Så jeg vil stoppe her, og så må resten komme senere hen. Desuden får jeg pudset lidt af mit efterhånden gennemrustede tysk af. Jeg kan sgu et par gloser eller ti endnu, selvom de er gemt virkelig langt væk i hukommelsen. Dog foregår undervisningen og mediebesøgene heldigvis på engelsk, så jeg ikke brænder helt sammen i hovedet, haha.

2 kommentarer:

  1. Ser hyggeligt ud, smukke. Håber de behandler dig godt i det tyske og at Bjarnes tysk-gloser fra folkeren ikke er helt glemt endnu... haha :)

    SvarSlet