Og så er der ellers dømt billedspam. Hvis I ikke er til mange billeder eller USA-stemning, så hop bare over dette indlæg. Jeg drømmer mig tilgengæld allerede tilbage til San Francisco, som var en super fed by. Den var bare proppet med "rigtig-god-karma-vi-skal-alle-elske-hinanden"-stemning. Der var også mange miljøinitiativer, og jeg lover jer, at virksomhederne ikke tier stille med, hvis de gør den mindste klimaindsats. Det skal de nok få skrevet med store fede typer ;-)
Nå, men som om den småubehagelige oplevelse fra Kastrup ikke var nok, så fortsatte den lidt i samme dur i hippiebyen. Vi boede i et, mildt sagt, belastet område. Vores hotel var alletiders, og kun ti minutters gang væk lå den ene dyre butik ved siden af den anden og der var stort set ingen uheldige typer. Området ved vores hotel var tilgengæld fyldt med dem: misbrugere, dealere, folk med hænderne i inderlommen (nok efter en pistol eller kniv), hjemløse, enormt højtråbende, meget fattige... Jeg kunne blive ved. Det var faktisk et lidt trist syn at betragte de mange forhutlede skæbner på gaderne. Vi valgte at tage en taxa hjem denne aften, da vi ikke havde lyst til at gå rundt i aftenmørket i området. Lidt ærgerligt, men taxaerne er nemme at få fat på, og de er ikke ret dyre.
Dagen blev brugt på morgenmad på en burgerbar overfor vores hotel. Jeg fik kaffe og havregrød. Dernæst stod den på udforskning af Fisherman's Wharf, og det vil jeg klart anbefale. Der er alle mulige underlige butikker, der er en karrusel, der er gode spisemuligheder og meget at se på (og så er der desværre også fyldt med turister). Vi gik blandt andet ud på den berømte Pier 39, hvor der lå vildt mange søløver og nød det gode vejr. Om formiddagen tog vi ud til Alcatraz, som vi havde købt billetter til hjemmefra. Det skal man altså gøre, for da vi kom, var der udsolgt - for de næste fire dage! Det var spændende at se fængslet derude, og den audioguide, som er med i prisen, fungerede rigtig godt med fortællinger fra tidligere indsatte, "lydeffekter", så man fornemmede sko på gangene, lydene i spisesalen og andre stemningsskabende lyde.
Jeg har forsøgt at genskabe byens atmosfære og vores oplevelser. Men det er SÅ svært! Forresten, så er vejene ekstremt stejle i San Francisco (tjek lige billederne), og så er der en rigtig flot udsigt fra Coit Tower. Det kostede så også syv dollars pr. person at komme derop, og det ved jeg ikke lige, om det var værd. Men tag en dyb indånding, hav tålmodighed til mange billeder og nyd så et smut til Peace-Love-And-Harmony-moderbyen.
|
Godmorgen og skål i kaffe |
|
Vi kørte naturligvis i sporvogn. En smådyr, men uundværlig, oplevelse |
|
Byen er altså rigtig flot |
|
Desværre er der rigtig fattige og hjemløse. Her to sovende i en hyggelig park |
|
En bette strand kan det også blive til |
|
Det blev for varmt til sweatshirt, og kæresten drillede ved at fotografere omklædningen |
|
En sur måge og en dugnakket drillepind. Nøj, hvor de larmede med deres konflikt |
|
Line bomstærk ;-) |
|
Kærlighedshængelåse. Vi havde dog ikke lige nogen at tilføje til samlingen. Men dekorativt ser det ud |
|
Ham her, Hr. Oversøløve, havde det dælme godt i sit harem på Pier 39 |
|
Besøg i en overdådig slikbutik |
|
Fin karrusel ved Fisherman's Wharf |
|
Godt, vi havde købt billetter hjemmefra. Der kom mange, som fik en lang næse |
|
Vi købte sandwiches et lille hyggeligt sted. Der sælges nemlig ikke mad ude på øen |
|
Vi sejlede med sådan en fætter her ud til Alcatraz |
|
Vi SKAL tilbage en dag. Og så skal vi cykle hen over Golden Gate Bridge! |
|
Indsejlingen til fængselsøen |
|
Frokosten stod på kyllingesandwiches. Desværre omgivet af så mange fluer, at de blev indtaget på nul komma fem |
|
Øen har været indtaget af indianer, og dem er der stadig spor efter |
|
De mange fængselsceller på rad og række |
|
Et lille glimt af en typisk fængselscelle. Der udover var der et lille bord og en stol |
|
Det fungerede superfint med den udleverede audioguide |
|
Det er, hvad der var på menuen en dag i fængslet |
|
Det var blandt andet et privilegium at låne en biblioteksbog eller komme ud i en gård, hvor der var nogle træningsmaskiner |
|
Alcatrazøen set fra færgeturen på vej tilbage til San Francisco |
|
Bliver det meget mere amerikansk?! |
|
Nej nej, det er slet ikke hårdt med alle de trapper. Jeg smiler hele vejen |
|
Kæresten fangede desværre også, hvordan jeg i virkeligheden havde det. Puuuh |
|
Lidt af udsigten fra Coit Tower |
|
Coit Tower |
|
Jeg har ikke tal på, hvor mange amerikanske flag, vi stødte på. Og nogle af dem er altså alvorligt store |
|
Så stejle er nogle af vejene i byen. Helle for en ordentlig håndbremse |
|
Kørende biler ned ad Lombard Street |
|
Jeg købte "Mocca-Almond-Fudge", mmm |
|
Min aftensmad var en omgang Clam Chowder serveret i udhulet brød. Det smagte virkelig lækkert |
|
Lidt af vores hipsterhotel. I lobbyen var der en tavlevæg med hilsener og flere vægge med små Photobooth-billeder af gæster |
Nøj hvor gad jeg godt til San Fransico, det ser SÅ fedt ud! :)
SvarSletJeg er absolut heller ikke færdig med den by. Vi havde to overnatninger, og vi kunne sagtens have brugt et par dage mere i byen. Blandt andet på at cykle hen over broen og på lidt mere butikskiggeri ;-) Men fedt, at jeg har fået en smule af stemningen med her i indlægget.
Slet