søndag den 29. september 2013

35 fine fra H&M

Endnu en gang har jeg drømt mig lidt væk og ind i webshopland. Det er faktisk et rigtig rart sted at være, bortset fra, at jeg virkelig ikke har råd til at give efter og trykke "Gå til kassen". Så indtil videre har jeg ikke købt noget af det hjem, men for pokker, hvor er jeg bare fristet.

En del af tingene er faktisk på tilbud, og så er det altså endnu sværere at stå imod. Desuden synes jeg, H&M har lavet nogle ret fine bud på vinterjakker (omend jeg fluks ville fjerne det sorte bælte fra uldfætteren yderst til venstre) og et par tasker i lækkert læder.



Hvis jeg kun måtte klikke fem ting hjem, så blev det: Den lange navyfarvede dunjakke (faktisk bryder jeg mig slet ikke om dunjakker, men lige denne ser behagelig ud og er pænere end de mange andre, jeg er stødt på), de sorte slingback i ruskind, den halvlange grå mohaircardigan, den fine lædertaske i blå og sort, kashmirblusen i mørkeblå (så enkel og anvendelig) og den mørkeblå kjole med den sorte detalje yderst til højre. Så vi kan vist roligt konkludere, at den mørkeblå nuance endnu huserer som en af mine favoritter :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar