mandag den 11. november 2013

Madplan for uge 46

Endnu en gang har jeg indtaget Rema1000 med en indkøbsseddel under armen og fået fyldt godt op i indkøbsvognen. Jeg elsker at have mulighed for at handle ind på et tidspunkt, hvor der ikke er proppet med andre kunder i butikken. Min tålmodighed kan ikke rigtigt med at stå i kø til de hakkede tomater, ikke at kunne komme omkring med indkøbsvognen eller at høre på alt for mange trætte og sultne børn (eller voksne - det er immervæk en del småskænderier, man lægger ører til, når man handler ind sammen med hele den danske befolkning). 

Ugen byder på følgende aftensmåltider. Og jeg glæder mig særligt til at prøve kræfter med hjemmelavet ravioli, da det er den eneste nye ret på madplanen. De andre er testet førhen, men de har jo været gode nok til at finde deres vej tilbage på vores madplan :-)

Mandag: Kyllingekødboller i tomatsovs med frisk pasta som her
Tirsdag: Kyllinge-/grøntsagsfrikadeller med gnavegrønt og hjemmerørt hvidløgsdip
Onsdag: Ravioli med laks og spinat, som er med inspiration herfra
Torsdag: Ærtesuppe med bacon og hjemmebagte grovboller som her
Fredag: Kylling i kokos med inspiration herfra

Alle varerne blev handlet ind i Rema1000 på nær ricotta, som jeg måtte køre i SuperBrugsen efter. Jeg handlede ind til ugens måltider for 285 kroner. Så det var en dejligt billig uge, da vi også havde en del flaskepant, som blev trukket fra de 285 kroner. Skal I have noget lækkert i den kommende uge? 

4 kommentarer:

  1. 285 kr for en hel uge?? Det er godt klaret! Jeg tør slet ikke tænke på, hvad vi bruger på en hel måned :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeanette - Det er jo kun til fem dage. Men ja, det er stadigt billigt. Og der er mælk og havregryn inklusiv tli morgenmad :-)

      Slet
  2. Mmm... skøn madplan :)
    Ravioli lyder virkelig lækkert og den kylling i kokos ser også både nem og lækker ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er spændt på raviolien. Især fordi, der er laks i, og der er jo nogen herhjemme, som ikke er kæmpe fiskefan, haha. Kylling i kokos er netop både nem, hurtig og velsmagende. Virkelig et hit!

      Slet