tirsdag den 18. februar 2014

Den dejligste kærestedag

Har helt glemt at vise de her billeder. Og da jeg virkelig er tilhænger af at bladre tilbage og blive helt glad indeni over gode minder, så skal de uden tvivl smides herind :-) Jeg ser jo ikke kæresten så ofte, som jeg gerne vil lige for tiden, da vi bor hver for sig. Vi ses i weekenderne, når jeg kan få byttet mine vagter rundt, så jeg har fri to dage i træk.

I sidste weekend (ikke den, der lige har været), var jeg i Odense. Vi havde en skøn dag, som vi både brugte på at besøge de søde dyre i zoologisk have og nyde en lækker middag - med min yndlingsdessert bland-selv-slik som afslutning. Sådan en kærestedag er slet ikke så ringe endda!

Man kommer ret tæt på nogle af fuglene

Tigerne legede, og den ene lod den anden slikke sig over alt. De lignede mere søde husdyr end rovdyr

En anden tiger nød et stykke kød


Vi blandede hver vores slikpose. Livets store valg og beslutninger foran slikudvalget...


Klar til spisning med øl og god rødvin

Culottesteg, Brødrene Price kartofler, peberrodscreme, glaserede kartofler, salat, rødvinssovs og bernaisesovs


Lækker dessert!

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det skønt ud! Var i Odense Zoo sidste år, da mit Aalborg Zoo kort giver adgang - det er virkelig en hyggelig park I har jer.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Smart med et kort, der giver adgang til flere zoologiske haver. Ja, jeg synes også, at Odense Zoo er et ret hyggeligt sted. Vi kan også snildt finde på at cykle derhen bare for at nyde en medbragt madpakke :-)

      /Line

      Slet