tirsdag den 4. februar 2014

Nomadelivet

Der har været lidt stille herinde på bloggen, men det kan man langt fra sige, der har været i mit virkelige og offline liv. Tværtimod. Jeg lever lidt af et nomadeliv, og i dag var det blevet tid til at rejse fra én destination til den næste. Så selvom jeg ikke skal arbejde før klokken 16, så har jeg været oppe og i fuld gang siden  klokken 07.

Min tid i Brønshøj er slut, og jeg er nu rykket ind på et værelse i en by, der eftersigende skulle være lidt af en soveby. Dog med s-tog og busmuligheder for at komme ind til centrum - så helt skidt og langt ude er det ikke ;-)

Jeg er lidt trist over at forlade Brønshøj, da jeg faktisk var rigtig glad for lejligheden og transportmulighederne (omend jeg manglede s-tog og metro!). Det var nemt at cykle eller tage bus diverse steder hen, blandt andet på job. Og så betød det ret meget at have sin egen lejlighed, selvom den ikke var møbleret med mine møbler. Nu bor jeg på et værelse, men her er også rigtig fint. Det er indrettet med en sovesofa, et spisebord og et tøjskab, som jeg har fået en del hylder i. Så jeg mangler bestemt ingen ting.

Og selv en røvirriterende tasketyv på knallert kan ikke ødelægge den gode tid, jeg havde i Brønshøj. Heldigvis findes der ærlige typer, som fandt min taske og kontaktede mig på Facebook. Thank god for de sociale medier (siger hende, der arbejder med det, haha).

Den har stået på pakning, rengøring, flytning, aflevering af nøgler og transport med bus, s-tog og på cykel. Nu sidder jeg i sovesofaen og sætter snart kursen mod en vagt, der slutter ved midnat. Hvis der er lidt langt mellem indlæggene herinde, så er det altså forbi, jeg lige har været nomadeagtig og brugt tid på en flytning.

Hav det helt fantastisk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar