fredag den 4. april 2014

Godter fra Ganni

Hvis der er noget, som jeg bliver tiltrukket af, så er det naturligvis det visuelle udtryk i både tøj og sko. Uanset om det er high street eller high end mærker, så er det altid udseendet og det samlede udtryk, der fanger mit (og sikkert alle andres blik). Og vi har jo ikke alle samme blik eller samme smag, hvilket kun gør shopping og verden langt sjovere. Hvor ville verden dog være trist, hvis vi alle faldt pladask for præcis de samme ting. For ikke at nævne, hvor tidligt man skulle stå op for at få fingrene i de lækreste items, hvis alle sloges om det samme.

Ud over det indlysende i selve udseendet, så er jeg altså begyndt at prioritere kvalitet mere end tidligere. Bevares, jeg knuselsker stadigt H&M, og det er en af de hjemmesider, jeg besøger oftest. Nogle af mine garderobefavoritter er også fra opnåelige mærker som Pieces, Moss Copenhagen, H&M, GAP, Weeday, osv. Så jeg er stadig kæmpefan af billigt og flot tøj, som typisk faktisk er rigtig fint i kvaliteten. Især Moss Copenhagen har imponeret mig på den front. Men jeg må indrømme, at kvaliteten også hænger sammen med holdbarheden. Syningerne bliver altså ikke lige så skæve og farven falmer ikke lige så hurtigt på de lidt dyrere garderobemæssige investeringer. Det er så ærgerligt at forelske sig hovedkuls i billige sager, der ikke ligner sig selv efter det første møde med vaskemaskinen.

Hvad er så bedre end smådyrt tøj og sko til udsalgspris? Ikke ret meget, haha. Derfor har jeg fundet lidt godter fra Ganni frem, hvoraf halvdelen er med rigtig fine besparelser på deres hjemmeside lige nu.


1. Ruskindspumps 999,- // 2. Bodystocking 499,- 249,50,- // 3. Shorts 699,- // 4. Uldcardigan 799,- 399,50,- // 5. Kjole 1099,- // 6. Pumps 1099,- 439,50,- // 7. Bodystocking 399,- 199,50,- // 8. Bukser 799,-

Har I en favorit? Og er I generelt glade for Gannis design? Jeg kan se det hele passe ind hos mig. Selvom jeg tror, det ville kræve lidt mod at hoppe i en bodystocking eller de mønstrede bukser. Så jeg ville i sidste ende nok klikke kjolen, som jeg har gramset på flere gange i virkeligheden også, cardiganen, shortsene og de sorte pumps hjem. Basisting, som ville passe gevaldigt godt sammen med meget andet, der allerede bor i mit klædeskab. Det er da billigt for en lækker uldcardigan i god kvalitet, ik? Og shortsene er jeg vilde med, da de ikke har den hotpanslængde, som tilsyneladende er vældig udbredt. Hvor mange klæder de der ultrakorte shorts lige? Sådan cirka fem procent af Danmarks befolkning tror jeg, og jeg er absolut ikke en af dem. Så hellere nogle shorts, der går til midt på låret. Eller i det mindste bare dækker for ballerne!

1 kommentar:

  1. Jeg kunne bruge shortsene - og palmekjolen, som du ikke har taget med her :) Ganni laver virkeligt fine ting.

    SvarSlet