søndag den 22. juni 2014

New in: Lækre silkeshorts

Jeg har lavet udsalgsballade. Og det er af den helt igennem fine og luksuriøse slags. Jeg faldt over en rabatkode på denne fine blog til webshoppen meandmet, som kan findes lige her. Advarsel: De har usandsynligt fine ting, men mange af dem i den lidt dyrere ende.

På min shoppingliste står et par shorts i løsere pasform i grå, navy, sort eller armygrøn og eventuelt med noget print. Bingo banko og fuld plade - de er nu fundet! De er fra Gestuz, i perfekte farver med fint print/diskret mønster. Bedst af alt, så er der tale om shorts i 100% silke, og de er så lette, sommerlige og rare at have på. Det er virkelig sjældent, jeg investerer i dyrere tøj, men når jeg så gør, så bliver jeg som oftest enormt glad for det. Disse shorts er ingen undtagelse! Oprindeligt kostede de 700 kroner, jeg gav 420 kroner.

Rabatkoden gav mig 40% som preshopping, så jeg klikkede silkeshortsene hjem onsdag aften, da koden gjaldt indtil torsdag, hvor udsalget på webshoppen officielt startede. Jeg var dog liiidt tøvende, da jeg ikke vidste, om de ville blive sat yderligere ned under udsalget - det blev de ikke, men de kan nu klikkes hjem til samme pris, som jeg gav. Til gengæld er min størrelse udsolgt, så jeg er virkelig glad for, at jeg var hurtig på tasterne og anskaffede mig dem.

Skal I se skønheden? Har forsøgt at dokumentere dem på bedste vis, men de er flottere i virkeligheden end gennem min iPhonelinse.
Rigtig fin og luksuriøs indpakning fra webshoppen

Synes mønsteret og farverne kommer fint til udtryk på dette billede

Jeg er KÆMPE-fan af lommer i bukser. Et stort plus i min bog

Et forsøg på at vise længden på shortsene. Den er rigtig fin og går til midt på låret. Men de skulle ikke være kortere.

Lige et billede eksklusiv mine stænger, hvor man kan se skønheden i sin helhed

En lækker og rå detalje som afslutning på bindebåndene. Jeg er vild med sådan nogle små detaljer

Jeg var i øvrigt yderst tilfreds med min handel hos webshoppen. Mine nye yndlingssommershorts blev klikket hjem sent onsdag aften, og de smøg sig om mine lårbasser fredag tidligt på eftermiddagen. Er I i tvivl om størrelsen, så tag den mindste, da pasformen er løs. Jeg var i tvivl og mailede webshoppen onsdag formiddag med mit spørgsmål, og jeg havde et svar om eftermiddagen. Super fin service! Fragten er desuden gratis, hvilket returnering også er, hvis man ikke (som jeg gjorde) har købt en nedsat vare. Disse skal dog absolut ikke returneres, de skal i stedet skambruges hele sommeren. Og jeg har allerede haft dem på de sidste to dage til en fødselsdag og sølvbryllupsfejring, hvor jeg har haft strømpebukser under, en sort tynd skjorte til og sorte ballerinaer.

4 kommentarer:

  1. Orv, de ser vildt lækre og fine ud! Sikke et godt køb :)
    Det er ret sejt at den webshop tilbyder levering indenfor en time (hvis man bor i Storkøbenhavn). Cool :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også virkelig glad for dem. Selvom det uanset hvad er lidt angstprovokerende at flashe stængerne, indtil de får bare en anelse farve. Og ja, det er en super god service, de yder på den webshop. Gad godt prøve at købe og få det leveret inden for en time :-)

      Slet
  2. Udsalgsballade er den bedste slags ballade i verden! Hvor er de dog smukke, smukke, smukke. Dem kan jeg godt forstå, du ikke kunne modstå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rigtig god slags ballade, og forholdsvis uskyldig. Det går jo kun ud over min bankkonto :-) De fristede alt for meget, så de måtte hjem til mig og bo. Er heldigvis super glad for dem.

      Slet