torsdag den 24. juli 2014

Lækker sommersalat

Om en lille halv times tid sætter jeg tænderne i en grillet øko-ribsteak, ovnkartofler (med masser af groft salt, uhm) og denne sommerlige salat. Jeg tænkte, at jeg lige ville dele opskriften med jer, da den er ultimativt enkel og består af forskellige smagsindtryk både sødt, salt og lidt fedt - hvis man da overhovedet kan kalder det en opskrift, når intet skal tilberedes.

Jeg elsker salater, og særligt her om sommeren, når temperaturen ligger et godt stykke over tyve grader. Så er det rart med noget lettere tilbehør til aftensmaden, og så er salat jo, i hvert fald som oftest, sundt. Glæder mig i hvert fald til at spise denne, når kæresten informerer mig om, at kødet er perfekt grillet. Har ikke selv en dyt forstand på grill, så det lader jeg hellere end gerne ham om :-)

Hvad er jeres yndlingssalat? Og hvad ynder I at bruge som tilbehør til grillkød?




Ingredienser
- Blandede salatblade. Vi havde en rest i køleskabet
- To håndfulde friske spinatblade
- En kugle mozzarella
- En donutfersken. To ville være at foretrække, men vi var kommet til at fortære alle de andre, ups!
- En pose cashewnødder. Vil helst have neutrale, som jeg så lynrister på en tør pande. Men Rema1000 var kun leveringsdygtig i de ristede og saltede, så dem brugte jeg i denne omgang

Salaten og spinatbladene skylles og får en tur i salatslyngen. Hældes derefter i en skål. Donutferskenen skæres ud i små stykker (jeg tænker frugt som jordbær, æble, nektarin, pære og lignende snildt vil fungere lige så godt) og kommes i skålen. Mozzarellaen skæres eller rives i mindre stykker og fordeles i skålen. Nødderne (hvis de på forhånd er saltede og ristede) fordeles over salaten.

2 kommentarer:

  1. Jeg laver tit en salat med saltristede mandler, rødløg, salatblade, avocado, cherrytomater og balsamicoeddike.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mmm, det lyder virkelig også som en god salat. Der kunne også snige sig noget feta ind i den kombination hos mig :-)

      Slet