fredag den 15. august 2014

Dagen før dagen



I morgen gifter jeg mig med den dejligste mand. Det er altså SÅ vildt, at jeg om et døgn fiser rundt for at blive bryllupsklar og om cirka 27 timer er klar til at træde ind i kirken.

Jeg er overraskende rolig. Altså, jeg har da stadig ting på min to-do-liste (den er i ugen op til vokset frem for at svinde ind, hvad pokker foregår der lige?!), men det er ikke uoverskueligt og jeg gentager for mig selv "Jeg når det, som jeg når. Resten blev ved idéerne". Der er jo styr på alt det vigtige såsom aftale med kirken, festlokale, maden, band, bordplan, brudekjole og lignende. Alt det andet er jo i småtingsafdelingen og mindre detaljer, som det sikkert kun er min kæreste og jeg, der lægger mærke til :-)

I eftermiddag/aften kommer fire af mine gode veninder, så jeg ikke skal sidde med al spændingen alene. Kæresten skal være sammen med to kammerater og sover hos den ene. Pigerne og jeg skal hygge med en masse bryllupssnak, gode grineflip, lidt lækker mad (vi ender sikkert med at bestille noget udefra) og måske en god film eller Sex and the City-marathon til vi ikke kan holde øjnene åbne mere. To af veninderne sover her, og det er så rart, at jeg ikke skal ligge alene i vores lejlighed. Jeg har nogle at dele alle mine tanker og al min glæde med lige indtil, jeg skal i kirken og sige "JA!", det er altså skønt.

Nå, men jeg mangler lige lidt småting, inden jeg kan slappe heeelt af og bare glæde mig til i morgen. Og så har jeg også lige det der speciale, som altså ikke har fået ret meget opmærksomhed i den forgangne uge. Skal til vejledning på torsdag, så jeg må hellere få kigget bare en lille bitte smule på det i dag. Det er faktisk rart nok som et afbræk fra alt det bryllupsrelaterede.

Kryds lige fingre for godt vejr i morgen, ik? Altså bare det ikke regner eller blæser så meget, at kjolen står oppe om ørerne på mig, så er jeg tilfreds. Hvis I har fingre til overs, så kryds dem lige for, at jeg overlever de høje hæle uden snubleture op ad kirkegulvet eller på andre fatale tidspunkter. Tak!

2 kommentarer:

  1. Jeg skal nok krydse!

    Må I få den dejligste dag <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi fik en perfekt dag, som jeg har helt lyst til at gentage om og om igen :-)

      Og tak for krydsede fingre. Jeg hverken snublede eller blev udsat for regnvejr, så det hjalp!

      /Line

      Slet