Overvældet og taknemmelig

Lige siden i lørdags har jeg haft den rareste fornemmelse. Fra hårstråene og hele vejen ned i tåspidserne – simpelthen bare boblende rundt i hele mit korpus. Jeg har allerede smidt søde ord af sted på Facebook og Instagram, men det kræver også et indlæg herinde.

Jeg sad i vores sofa med en skål havregryn, iført nattøj (læs: trusser og t-shirt), da nogen låste sig ind i vores lejlighed. Ikke bare hvem som helst overraskede mig i lørdags. Ind trådte min mor, min svigermor, mine to svigerinder og fem af de dejligste veninder. Da kæresten havde været på polterabend lørdagen før, og der kun var to uger til vores bryllup, fangede jeg ret hurtigt, hvad missionen og meningen med den øgede østrogenmængde i stuen var. Et lynbad og lidt mere præsentabelt tøj senere gik en af de bedste dage nogensinde i gang.

Fingerkys og kærlighed fra mig til de bedste damer

 Dagens program, som slet ikke er det, jeg ellers ville med indlægget, var: 

• Morgenmad inklusiv rundstykker, ost, blåbærmarmelade, kaffe, shots, frisk frugt og andet godt til ganen
• Tallerkendekoration, som der kom de sødeste og fineste kreationer ud af. Vidt forskellige og et rigtig hyggeligt minde fra dagen.
• En quiz om mig, hvor min BFF skulle kåres. Min veninde rendte rundt med "Lines BFF"-medajlen om halsen resten af dagen.
• En pakkeliste indeholdende blandt andet kondomer, tampon, en gaffel, læbepomade, sportstøj og en solhat. Det meste på listen var dog afledningsmanøvre og noget humbug :-)
• Gåtur til Odense Å, hvor vi fordelte os i nogle vandcykler, nød det lækre vejr, kolde drikke og fik sved på panden.
• Frokost på picnictæpper og en quiz om min kæreste, hvor jeg vandt lækre præmier (min yndlingsthe, en lipgloss, et tørklæde og en stor pose bland-selv-slik).
• Min mor, svigermor og yngste svigerinde forlod herefter selskabet, og vi andre gik ind gennem byen og endte ved et fitnessstudie, hvor vi skulle udøve den svære disciplin pole dance. 
• Derefter tog vi hjem til en af mine veninder, hvor der kom en og lagde make up på mig og ordnede mit hår, mens de andre også gjorde sig fine.
• Vi lavede et kæmpe læs sushi, grinede og knævrede imens, spiste sushien, edamamebønner og forårsruller til vi ikke kunne klemme mere ned.
• Dillerdekoration af muffins. Diverse besynderligt udseende kønsdele blev formet i fondant/sugarpaste. De var mere sjove end kønne, og ingen følte sig fristet til at spise sin egen eller en andens kage.
• En quiz mere med de samme spørgsmål som den om morgenen, men hvor min kæreste denne gang havde besvaret dem, og jeg skulle gætte hans svar. Jeg skulle drikke ved forkerte svar, mens de andre skulle drikke, når jeg svarede rigtigt. Det gik sådan nogenlunde, men det er dæleme da også svært, når min kæreste ikke selv kan huske, at han har haft et kæledyr og derfor svarer "Ingen" til spørgsmålet om sit første kæledyr. Så er det altså op ad bakke at ramme hans svar.
• En bytur, hvor der blev skrålet og danset til den lyse morgen, inden vi sluttede det hele af med et obligatorisk pizzaslice (naturligvis med dressing på!). 

Jeg ramte hovedpuden klokken lidt i fem om morgenen. Tyve timer efter indtoget i vores lejlighed. Jeg har været overvældet og taknemmelig lige siden. Følelsen vil ikke rigtig forlade mig, men det behøver den absolut heller ikke.

At kende så gode mennesker er altså noget, man ikke skal tage forgivet. Dagen var planlagt så fint, og alting var lige efter mit hoved. På nær pole dance, men det viste sig at være virkelig underholdende, da vi alle kastede os uelegant rundt om hver vores stang og på skift fik ømme hænder og lår af at klamre os fast. Det virkede efter hensigten, da det var grænseoverskridende men helt igennem sjovt. Alting var bare lige, som jeg ikke en gang havde turde håbe på, og der var virkelig tænkt over detaljerne. Min yndlingsthe var der til morgenmaden, og jeg vandt en pakke mere i en quiz, min yndlingsmarmelade var købt ind, min store last bland-selv-slik var der sørget for, at jeg for nyligt havde brokket mig over ikke at spise sushi ofte nok, blev der rettet op på, og at jeg elsker at få sat hår og få lagt en pæn make up, havde de sørme også opfattet. At jeg så skulle iføres diadem med tilhørende slør og skærf tog jeg gerne med i købet. Det var det mindst ydmygende, de kunne diske op med. Jeg havde frygtet langt værre!

Hele dagen nød jeg bare at være omgivet af dejlige damer, der vil mig det bedste og gad hive 16-20 timer ud af deres lørdag for at give mig en god dag. Stemningen var perfekt, afslappet, hyggelig og lige som jeg allerbedst kan lide det. Der blev snakket og grinet på kryds og tværs, der var ikke mange minutters ro, hvilket var langt over min forventning, når mange af de deltagende aldrig havde mødt hinanden før. Det gik glimrende og jeg fornemmede, at alle havde en god dag, var i godt humør og fik brugt stemmebåndet og snakkemusklerne. Men jeg har også udvalgt både svigerfamilien og mine veninder med omhu, haha.

Lørdagen fiser stadig rundt i mig, og jeg har haft svært ved at pakke smilet væk lige siden. Det er ret overvældende og overdrevet optursagtigt at blive forkælet og fejret, som jeg blev det. Jeg følte mig så værdsat og holdt af, og det varmer hele vejen fra top til tå (hvilket de mange shots desuden også gjorde – samt de over tyve grader, fy for søren, hvor jeg havde det varmt). Jeg skylder de damer alt, og jeg glæder mig ubeskriveligt og voldssomt meget til brylluppet om, SHIT!, 11 dage. Især fordi jeg skal sige ja til ham den dejlige, men også fordi, jeg skal se alle de skønne kvinder igen og nyde deres, og de andre gæsters, selskab.

Ud over, at jeg gifter mig med den bedste mand, så har jeg har også ubetinget den bedste familie, svigerfamilie og de bedste veninde i verden. Føler mig ganske enkelt overvældet, lykkelig, underholdt, glad, elsket, respekteret og ikke mindst satans heldig. TAK!

P.S.: Ih, hvor jeg glæder mig til nogle af trunterne en dag skal giftes. Så jeg kan være med til at give dem en lige så skøn dag, som jeg havde. Polterabend er altså en rar, og kun lidt skræmmende, tingest.

P.P.S.: Pole dance giver overraskende ømme muskler. Mine overarme og skuldre er endnu ikke helt sig selv. Det er mit stemmebånd i øvrigt heller ikke, men det skyldes nok mest det gode og festlige selskab.