tirsdag den 12. august 2014

Want to try: benecos

I et stykke tid har jeg luret på make up-mærket benecos. Jeg er en sucker for skønhedsprodukter og make up, selvom jeg absolut er en nybegynder på området og ret så skidt til at lægge min egen kridsmaling. Synes i hvert fald sjældent eyelinerstregen er så lige eller skarp, som jeg havde tænkt den, at øjenskyggerne er blendet helt perfekt sammen eller at blushen giver effekten af, at jeg da lige har været udendørs og fået lidt farve i kinderne. Men jeg øver mig, og på et tidspunkt skal jeg nok få styr på de basale skills.

I mens jeg øver mig, går jeg og sukker og småsavler over alle de lækre produkter, der findes i skønhedsverdenen. Men av min arm, hvor er de fleste af dem dyre. Som vanligt kommer nærignumsen op i mig, og jeg nøjes med at beundre "Tester"-produktet i butikken og afprøve det på håndryggen. Det meste af mit make up er derfor budgetvenligt, på nær min elskede mascara fra Clinique, som jeg endnu ikke har fundet en billigere version af, der er bare halvt så god.

Magasin sælger mærket benecos, som jeg de sidste par gange, jeg har aflagt stormagasinet et besøg, har nærstuderet. Det er økologisk make up og til meget SU-venlige priser. What's not to like?! Har endnu ikke købt noget med hjem, mest på grund af min shoppingliste, men når jeg skal fylde make up-skuffen op næste gang, så tror jeg, at jeg vil købe noget fra dette mærke. Her er en collage med nogle af de produkter fra mærket, som jeg gerne vil afprøve. Flere af produkterne er i øvrigt på tilbud på Magasins webshop lige nu, og jeg har linket til dem i billedteksten.

1. Pudderbørste // 2. Neglelak i farven "Rose passion" // 3. Natural Shiny Lipcolour i farven "Silky Tulip" // 4. Natural Baked Eyeshadow i farven "Melange" // 5. Neglelak i farven "Sandstorm" // 6. Natural Mono Eyeshadow i farven "Lucky sky" // 7. Natural BB-cream i farven "Fair" // 8. Natural Concealer i farven "Light" // 9. Neglelak i farven "My secret" // 10. Rougebørste // 11. Neglelak i farven "Pepper green" // 12. Natural Lipstick i farven "Pink honey" // 13. Highlighting Powder

Kender I mærket? Hvad er jeres favorit mærke, når det kommer til make up? Jeg elsker at høre om andres favoritter og blive lidt inspireret.

2 kommentarer:

  1. Det er også min favorit mascara!

    Jeg bruger mest bare e.l.f - og har prøvet Benecos' pudder og concealer, synes dog ikke det dækkede så godt..

    Og så bruger jeg Garnier BB creme, kunne ikke leve uden! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger også Garnier BB-creme (den til sensitiv hud for øjeblikket), som jeg også er rigtig glad for.

      Rart med lidt erfaringer med dette mærke, da jeg som sagt aldrig har købt noget af det hjem. Kun prøvet det på min håndryg et par gange i butikken :-)

      Er lidt tiltrukket af, at det både er økologisk og prisvenligt. I like!

      /Line

      Slet