torsdag den 18. september 2014

Lidt flere efterårstendenser

Så har jeg fundet endnu mere frem fra efterårsposen. I kan se mit første indlæg med nogle af mine yndlingstendenser her til efteråret lige her. For mig betyder efteråret naturligt nok nogle varme materialer og lag på lag, men det betyder også en lidt mere nedtonet farveskala, hvilket collagen her også bærer præg af.

Der er op til flere ting med, som jeg allerede ejer. De er taget med, da jeg slet ikke er i tvivl om, at de bliver kæmpefavorit og skamslidt her i denne sæson. Blandt andet ejer jeg allerede et par "Erika"-solbriller, dog i en anden farve, som er i den mest klædelig form, jeg længe er stødt på. Drømmer om dem i enten farven på collagen eller simpel sort. Desuden har jeg støvletterne med hæl, der er fra Ganni, en strikhue med kvast (jeg leder dog efter en ny i år, da kvasten er faldet af og blevet væk), et hjemmehæklet uldpandebånd og Decadent lædertasken, som jeg brugte, da jeg arbejdede og nu bruger til og fra læsesalen på universitet. Jeg købte også en sort og quiltet vinterjakke i januar, som jeg regner med at krybe i, så snart vi får vintertemperaturer.


Shortsene er vist nok tænkt som nattøj, men jeg synes de er SÅ fine og snildt kan bruges med et par strømpebukser under til både hverdag og fest. Kjolerne og skjorten er jeg lidt faldet for, da alle tre dele kan bruges til en dag på universitet, en fridag med ren hygge eller til mere formelle eller festlige anledninger. Sneakers mangler jeg ikke nogen af, men de grå her fra New Balance lokker altså lidt, da de vil passe perfekt ind i mit garderobe, og jeg kan se mange stylingsmuligheder i dem. En lille lækker taske i læder er faktisk noget af det, jeg virkelig ofte mangler. Denne er fra BeckSöndergaard, og jeg har fundet den til halv pris, hvilket jo ikke gør fristelsen mindre, vel?

3 kommentarer:

  1. Åh, blonde shortsene og de lækre, tunge kjoler er lige mig.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var inde og gramse lidt på shortsene i Magasin i går. Men havde ikke tid til at prøve dem, så det må vente. Kjolerne er begge fra COS og den ene er med uld i. Jeg er mega fristet af dem begge!

      /Line

      Slet
  2. Jeg har Cos kjolen til venstre, den er SÅ lækker :)

    SvarSlet