tirsdag den 10. februar 2015

Ugens madplan

Tilbage til dagligdagen og hverdagen efter vores fantastiske bryllupsrejse, skal jeg have sat vores madindkøb og -lavning en smule i system igen. Dels fordi det giver mig overblik og overskud i hverdagen, dels fordi vi sparer penge ved det og dels fordi, jeg gerne vil smide nogle kilo og nemmere ender med lette og usunde løsninger, hvis jeg ikke har planlagt aftensmåltiderne.

Jeg har handlet ind i Rema1000 i dag og kom af med ca. 270 kroner. Nogle ingredienser havde vi i forvejen, og mandagens menu var der allerede handlet ind til i forvejen. Og nej, der er bestemt ikke tale om en decideret slankekursmadplan, for det er ikke noget, der fungerer for mig. I stedet forsøger jeg at minimere alle de dumme og hurtige kalorier og spise mindre portioner, hvilket har virket for mig før. Men der skal være plads til at hygge sig og nyde god mad, kage, vin, slik eller lignende, når lejligheden byder sig. I denne uge skal vi have følgende:

Mandag: Vi fik "lasagne" af squash som plader, kylling, spinat, champignon, løg, hvidløg, hytteost, lidt morneysovs og mozzarella på toppen

Tirsdag: Wok af oksekød i tern, blandet wokgrøntsager, kokosmælk, chilisauce og soya

Onsdag: Hot dogs i hjemmebagte grovbrød med bl.a. gode pølser, syltede agurker, hjemmelavede syltede rødløg

Torsdag: Tomatsuppe med ciabattabrød og en klat creme fraiche

Fredag: Jeg er alene hjemme og regner med at lave risengrød eller købe noget sushi

Lørdag: Fiskefrikadeller, ovnkartofler og råkostsalat med gulerødder, æble og hasselnødder

Søndag: Vi er til fødselsdag til brunch, så vi snupper nok nogle rester og noget rugbrød

4 kommentarer:

  1. Lyder lækkert!! Tror snart vi skal have hotdogs :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har lige klemt dem ned. Det er altså et hit. Især bliver de hjemmebagte grovbrød sååå lækre :-)

      /Line

      Slet
  2. Det lyder spændende med lasagne med squash"plader". Har du en opskrift? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det blev en ret våd/vandet lasagne, men smagen var godt. Jeg skræller 2-3 squash med almindelig grøntsagsskræller og kassere det yderste lag (det mørkegrønne). Skræller bare løs ind til kernerne, som jeg ikke bruger. Så ligger jeg squash"strimlerne" på køkkenrulle og kommer salt over, så noget af vandet trænger ud.

      /Line

      Slet