torsdag den 22. oktober 2015

Real Techniques børster på tilbud

Sådan en torsdag aften, hvor man er lidt energiforladt og lidt flad. Hvor dagen har været travl, og hvor man bare trænger til at give hjernen et pusterum. I en sådan stund kan man altså nemt forfalde til at surfe rundt på nettet og ikke mindst tjekke seneste blogindlæg på ens yndlingsblogs gennem Bloglovin'. Det skete her til aften, og nu er der to styks lækkert dullegrej på vej til mig - sågar til en rigtig god pris.

Det var Skabsdiva, som gjorde opmærksom på det gode tilbud i dette indlæg. Jeg nåede ikke at købe den børste, som jeg allerhelst ville have, sidst Real Techniques var sat ned på iHerb. Denne gang skyndte jeg mig ind, og der var stadig en del lækre børster at vælge imellem. Jeg købte deres "Expert face brush" tilbage i januar, som jeg har været helt vildt glad for og brugt åndssvagt meget lige siden. Mærket er generelt kendt for at være prisvenligt og i god kvalitet - og ud fra den ene børste jeg ejer, er jeg ganske enig. Priserne er hjemme er bare lidt for høje (især når jeg ved, hvor billigt de sælges i USA).



Særligt har jeg haft et lunt øje til deres "Setting brush", som er den mindste af de to, jeg købte. Den vil jeg bruge til at lægge concealer pænt under øjnene, pudre under øjnene eller præcisionspudre, hvis særlige steder trænger. Den kan sikkert også bruges på en eller anden måde i øjenområdet. Jeg glæder mig helt vildt til at prøve den. Herhjemme koster den 119 kroner i Magasin. Jeg klikkede den hjem langt billigere lige her.

Der ud over købte jeg blush-børsten. Den er sjovt nok beregnet til blush, og det er noget af det, som jeg har på næsten hver dag. Ikke på de sløve søndage, naturligvis. Men hvis jeg svinger sminken på, så ryger der typisk også lidt blush/rouge/kindrødt på (findes der egentlig stadig folk, som kalder det kindrødt?! Det gjorde min mormor i hvert fald). Herhjemme koster børsten 129 kroner. Jeg klikkede den hjem langt billigere lige her.

Børsterne er nedsat med 20 %, der trækkes fra prisen, når man går til betalingen. Yderligere får man 5$ rabat, første gang man køber fra siden. Jeg valgte den billigste leveringsmetode, som så også tager 1-5 uger, der kostede 4$. Så med første-gangs-købs-rabatten fik jeg mere end dækket leveringsomkostningerne. Alt i alt endte jeg med at smide omkring 85 kroner efter disse to børster, som jeg har latterligt høje forventninger til. Kryds lige fingre for, der ikke går fem uger, før de lander i min postkasse, ik'?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar