tirsdag den 20. oktober 2015

Ugens madplan

Vi er allerede godt i gang med madplanen, som vi tog hul på i søndags. Vi skulle have været ud til mine forældre, men det blev aflyst - så vi handlede bare ind til en ekstra ret, da vi var i Rema1000. Jeg tog, som altid, udgangspunkt i og fik inspiration fra tilbudsavisen. Det blev til denne madplan:

Søndag: Stegt laksefilet, frisk grovpasta vendt med spinat, madlavningsfløde, rødløg og hvidløg
Mandag: Manden var ikke hjemme, så den stod naturligvis på risengrød med smørklat og kanelsukker
Tirsdag: Kylling med karry, kokosmælk, peberfrugt, tomat og bønne. Vi fik brune ris til. Opskriften er denne.
Onsdag: Tex mex salat ala denne. Vi får salat, majs, agurk, guacamole, creme fraiche og nachos-chips til
Torsdag: Blomkålssuppe med ristet bacon, creme fraiche og hjemmebagte grovboller til

Fredag står den nok på noget relativt nemt, måske noget hentet udefra, da vi skal planlægge mandens fødselsdag. Han fylder hele 28 år, så vi begynder fra morgenstunden med et morgenbord bare mig og ham, til eftermiddag kommer hele familien og mine forældre til boller og kager. Om aftenen skal vi nok spise sammen med hans familie eller måske ud på restaurant bare os to.

Skal I have noget lækkert i denne uge?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar