lørdag den 5. december 2015

Blogjulekalender // 5. december

God lørdag eftermiddag - og glædelig 5. december. Sørme om der ikke gemmer sig endnu en dygtig blogger i min blogjulekalender. Jeg nyder virkelig at lave den her julekalender, fordi jeg får en snert mere af vide om nogle af de bloggere, jeg elsker at følge med hos.

Det er en helt stille og rolig lørdag her i hytten. Manden er taget af sted for at spille håndboldkamp, og jeg har allieret mig med lidt julebag, et stort krus julethe og dynen. Ikke helt skidt måde at tilbringe lørdagen på! Jeg kan dog ikke sidde her hele dagen, da jeg skal til årets første julefrokost i aften - så jeg skal lige forbi supermarkedet efter lidt drikkelse og have pakket gaver ind til pakkespil og mandelgaven.

I mens jeg tuller rundt herhjemme og gør mig julefrokostklar, så kan I lære Trine Lykke lidt bedre at kende :-)

Trine Lykkes ønsker: Høns og hønsehus HER // Ramme HER // Contour palette HER
Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville have Trine Lykke med i min blogjulekalender. Hun er mor til to, og så kører hun bloggen denlillerecessionista.dk. Trine er en af de bloggere, der har inspireret mig mest. Hun blogger om mode, forbrug, shoppingstrategi, strukturering af garderoben, hjemmelavet strik og om sit familieliv. Sidste år kørte jeg en shoppingstrategi, inspireret af Trine, som fik mig til at mærke efter og tænke en ekstra gang, før jeg hev noget med hjem fra (web-)butikkerne. Hendes overblik over sin garderobe, de uendelige kombinationsmuligheder, og hvilke fremtidige køb, der vil binde det hele endnu bedre sammen er ganske enkelt imponerende. Hvis I trænger til både inspiration og tid til eftertanke på modefronten, så klik forbi Den Lille Recessionista.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

Trine Lykke sendte i øvrigt de fineste billeder, som oser af julestemning. Så dem skal I absolut ikke snydes for. Enjoy :-)





1 kommentar:

  1. Jeg har slet ikke fået sagt tak for at jeg måtte være med!
    Det er virkelig sjovt og hyggeligt.
    Og tak for de meget meget søde ord, jeg er SÅ glad for at jeg har kunne inspirere !

    SvarSlet