søndag den 6. december 2015

Blogjulekalender // 6. december

2. søndag i advent og sjette julekalenderlåge her i mit lille hjørne af internettet. Som I kunne læse i mit indlæg fra tidligere i dag, så har hovedet været en anelse tungt i dag - men julebarometeret er stødt stigende, nu hvor det andet lys i årets adventsdekoration står i lys lue her til aften. Lige nu kører der landsholdshåndbold i flimmerkassen, og jeg har stadig både min lakridsjulekalender og et stykke fra Summerbird julekalenderen tilbage. Helt igennem skøn afslutning på weekenden.

I dag er tvillingemor, badass blogger og dullegrejselskende Mette Marie Lei Lange, som fortæller om søde sager, julefilm og sine tre største juleønsker.


Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Mette Marie krænger sine fantastiske formidlingsevner og sin skønne humor ud på bloggen twinpeaks.dk. Det er en af de bloggere, som jeg er faldet hurtigst for, og som jeg har holdt ved lige siden. Jeg er vild med den variation af emner, der bliver endevendt i hendes digitale univers lige fra - og så der propfyldt med gode grin og sønderjysk nede-på-jorden-hed. Jeg vidste godt på forhånd, at vi begge har en forkærlighed for søde sager og sætter pris på en god gang godter, men det viste sig, at vi også deler filmsmag. I hvert fald er vi enige om, at Love Actually er den dejligste julefilm. Hvis I ikke allerede læser med inde ved Mette Marie, så burde I skynde jer derind.

Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar