søndag den 31. januar 2016

Når jeg tænder for fjernsynet

Vi trak stikket helt ud. Fredag eftermiddag kørte og manden og jeg i mine forældres sommerhus, hvor der ikke er wi-fi. Og mobilen kører på E fremfor 3G. Derfor har der været weekendstille herinde på bloggen. Faktisk har vi bare stornydt et par dage med tid til brætspil, rødvin, bagning af pølsehorn og pizzasnegle, brændeovn, gåtur og lidt butikskiggeri. For slet ikke at nævne, at jeg har sovet til klokken var mere end 09.00 hver morgen. Yndlingsweekend!

Her til aften skal det handle om, hvad jeg ynder at se i fjernsynet. I virkeligheden ser jeg en del af det på computeren også, men mange af tingene er noget, som jeg gerne følger med i, når det toner frem på flimmerkassen. Det var ret sjovt og nærmest selvransagende at lave det her indlæg. Jeg har altså været helt ærligt og ikke lagt fingre imellem.

Konklusionen må være, at jeg knuselsker livsstils- og underholdningsgenren mere end alt andet. Der sniger sig også enkelte serier, lidt sport og en film ind. Men hovedsageligt, så er vi i den lette genre, hvor boligprogrammer, livsstilsprogrammer og de helt klassiske underholdningsshows tiltaler mig.


Måske er det lidt en guilty pleasure? Jeg kender i hvert fald ingen, der er så vild med America's Next Top Model (for kendere ANTM), som jeg er. Jeg elsker det program, og jeg følger med på Facebook. Desværre er vi sååå langsomme om at få sæsonerne vist her i Danmark. Jeg tror, at det der betager mig er den transformation, der sker. Både fordi personerne udvikler sig, men også fra photoshoot til photoshoot - alle opgaver er så forskellige, og man kan virkelig koge meget historie ned i et enkelt billede. Ind i mellem fylder dramaet i "modelhuset" og falske tårer over en kort klippet frisure dog lidt for meget. Uanset hvad, så ser jeg troligt med og finder mine favoritter, som jeg håber på når langt.


Nybyggerne starter op med anden sæson i den kommende uge. Det opdagede jeg ganske tilfældigt inde på TV2Play, hvor der ligger snigpremiere på det første afsnit. Opdagelsen af at programmet kommer med en ny sæson fik mig til at gense hele sidste sæson. Jeg elskede at følge med tilbage i 2013, hvor det blev sendt. Det er jo helt almindelige mennesker (naturligvis vidt forskellige og castet fordi de bidrager med lidt krydderi på skærmen), der skal istandsætte deres drømmehjem - helt fra bunden. Jeg blev så inspireret af at se den første sæson, at jeg tog mig selv i at dagdrømme om at renovere en murermestervilla i tre plan. Jeg ved sågar nu, hvilken køkkenvask, hvilket blandingsbatteri, og hvilken emhætte fra IKEA, jeg ville proppe ind i mit drømmekøkken, haha. Jeg skal helt sikkert se med i den nye sæson.


Tirsdag aften i januar er lig med et herligt gensyn med disse fire unge mennesker. Årgang 0 er et så simpelt koncept, der efter min mening fungerer optimalt. I år er Emma dog ikke med, hvilket jeg synes er meget ærgerligt. Programmet er lidt nostalgisk for mig, da jeg tydeligt kan huske, hvordan jeg slugte de første sæsoner. Jeg så med fra starten, og jeg så alle afsnit sammen med min mor. Lige indtil jeg flyttede hjemmefra i 2008 var Årgang 0 noget af det, som jeg samledes med min mor om. Den stod på sofahygge, aftenkaffe og lidt godter, når de fire-fem familier tonede frem på skærmen. Nu har jeg fulgt med i så mange år, at jeg slet ikke kan lade være med at se, hvordan det går familierne.


Vi spiste ude ved svigerfar her til aften, så jeg fik desværre ikke set aftenens afsnit af Bedrag. Det er ikke feje-benene-væk-under-mig materiale af en serie, men den er udmærket, og den har på en eller anden måde fænget mig. Manden ser den sammen med mig, så vi kværner nok det glippede afsnit til aftensmaden i morgen. Serien er i hvert fald god nok til, at jeg er lidt spændt på, hvordan det hele ender for hovedpersonerne.


HBO, Netflix og diverse streamingtjenester har for alvor sat gang i seriekiggeriet her i Danmark. Stort set alle følger med i en serie eller syv. Jeg var ekstremt langsom om at få øjnene op for House of Cards. Først op til sæson tre fik jeg lyst til at være opdateret og følge med. Manden boede i Sverige på det tidspunkt, og han havde allerede set de to første sæsoner. Alligevel var han så sød at se dem sammen med mig, så vi sammen kunne tage hul på den tredje sæson. Vi så typisk to afsnit om dagen, og gerne tre hvis vi kunne nå det. Det er den bedste serie, jeg har set. Og jeg kan slet ikke vente med at finde ud af, hvordan det går for Frank Underwood. Kevin Spacey er formidabel i den rolle!



Gift ved første blik/Married at first sight er et af mine yndlingsprogrammer. Jeg har set begge danske sæsoner og den første amerikanske. Sæson to af den amerikanske udgave bliver vist på DR for tiden, og jeg ser troligt med. Jeg elsker at se, hvor meget forventninger, førstehåndsindtryk, tiltrækning, personlighed, vaner og lignende spiller ind på, hvordan de arrangerede ægteskaber fungerer. Og så kan jeg slet ikke lade være med at sidde og gætte med på, hvem der klarer skærene, og hvem der ender med en skilsmisse. Den amerikanske udgave er lidt mere, sjovt nok, amerikansk. Det er lidt mere storslået, men det har en vis underholdningsværdi. Min eneste anke er, at jeg gerne ville endnu mere bagom. Jeg er nysgerrig på at vide endnu mere om, hvorfor netop de to udvalgte personer sættes sammen.


Kender du typen? Det er et helt enkelt livsstilsprogram, og jeg er vild med det. Manden og jeg ser det gerne sammen, og så gætter vi med fra sofaen i pointquizzerne og konkurrerer om at få flest rigtige. Det er måske lidt lysten til at snage en smule, der tiltaler mig ved programmet. Jeg er da mega nysgerrig på, hvordan kendisser bor. Omend jeg ind i mellem aldrig har hørt om den pågældende hovedperson. Er vi ved at løbe tør for kendte mennesker, der gider at deltage i tv-programmer? Uanset om personen slet ikke var kendt, så ville programmet være et hit hos mig. Alt det sociologiske og livsstilsmæssige med at kortlægge en type på baggrund af ens hjem er vildt interessant.


Igen var jeg lidt sen på aftrækkeren. Jeg så de sidste par afsnit af den første sæson af Forbrydelsen, og der fortrød jeg, at jeg ikke havde set med fra starten. Alligevel hægtede jeg mig aldrig på sæson to. Til gengæld så jeg tredje sæson sammen med manden, og den fangede mig rigtig meget. DR Drama kan altså noget helt særligt!


Endnu en gang en DR-serie, der rammer lige ned i min smag. Borgen var spændende, velspillet, og det var lidt sjovt at få et (omend fordrejet og nok ikke realistisk) blik ind bag hele det politiske spil. Det er nok lidt det samme som fangede mig ved House of Cards - magtspillet, intrigerne, kampen for at nå til tops og politikeres troværdighed. Birgitte Nyborg var for sej!


Livsstilsprogrammer er så dejligt nemme at følge med i. Den store Bagedyst interesserer mig, fordi jeg virkelig er fascineret af, hvor dygtig og ikke mindst kreativ man kan være udi kage- og brødverdenen. Eneste ulempe er, at jeg uge efter uge fik en ustyrlig lyst til søde sager og lækre kager. Som med andre lignende programmer, så lærer man deltagerne overfladisk at kende, og det er svært ikke at holde af dem på hver deres måde - for slet ikke at nævne at udpege sig en favorit, hvor man krydser ekstra meget fingre for, at moussen når at sætte sig, at chokoladen er tempereret korrekt og at kagen har det skarpeste snit, haha.


I efteråret er fjernsynet indtaget af dansemus fredag aften. Jeg ser Vild med Dans, fordi jeg slet ikke kan lade være. Selve konkurrencen og de (semi-)kendte siger mig nu ikke så meget. Jeg er bare helt vild med musikken, kjolerne og alt det de kan nå at lære på en uge. Jeg har mere end fem gange overvejet at begynde til jive, salsa eller cha-cha-cha. Det ser så uendeligt sjovt ud, og musikken er lige til at blive i godt humør af.


Min interesse for X-factor er ikke så stor som for nogle år tilbage, hvor de første sæsoner rullede over skærmen. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at se med, omend ind i mellem med et halvt øje, når mere eller mindre velsyngende folk står for underholdningen. For mig kan programmet nærmest deles op i to: før liveshows (auditions, five chair challenge og bootcamp) og så liveshows. Det er sjovt, selvom det bliver FOR tåkrummende og akavet til tider, at se de indledende afsnit. Under liveshows begynder det at ligne noget på sangfronten, og jeg synes det er lidt skægt at følge med i, hvordan de deltagende udvikler sig.


Håndbold. Det gik jo, mildt sagt, forfærdeligt med de danske herrer ved det netop overståede EM. Normalt er jeg slet ikke et konkurrencemenneske, men jeg går overraskende meget op i håndbold. Derfor elsker jeg også at se det i fjernsynet, og endnu mere elsker jeg at se det i levende live. Ud over selve kampene, så elsker jeg også at se optakten inden og reaktionerne efter. En gang i mellem ser jeg også landsholdsfodbold, men det fanger mig meget mindre end håndbold.


Jeg er ikke god til at sætte mig ned og følge med i en film i fjernsynet. Slet ikke hvis den bliver sendt på en kanal med reklamepauser! Så opgiver jeg på forhånd. I det her indlæg er jeg bare nødt til at nævne min all time favoritfilm. Hvis der bliver vist Forrest Gump i tv, så har jeg svært ved ikke at se den. Selvom jeg handlingen efterhånden ikke er en overraskelse for mig. Jeg kan ikke se den uden at fælde tårer i flere af scenerne. Der er et historisk aspekt i filmen, som jeg virkelig er faldet for. Og så gør Tom Hanks det bare ubegribeligt godt i sin rolle.

Hvad ser I allerhelst i fjernsynet? Ser I også efterhånden en del på computeren i stedet?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar