torsdag den 17. marts 2016

Vi ses igen, San Diego!

Vi er vel hjemme igen fra vores smuttur til den amerikanske vestkyst. Jeg lader dog til at have taget en ordentlig omgang jetlag med hjem i bagagen, og det vil simpelthen ikke forsvinde ud af min krop. Søvnunderskud og en underlig tidsfornemmelse er hverdag herhjemme for tiden - og så gør det ikke sagen nemmere, at jeg mødte ind på job igen dagen efter, vi kom hjem.

Jetlag eller ej, så er jeg slet ikke færdig med San Diego. Det er en by, der rummer så meget og byder på mange forskellige oplevelser. Jeg har klippe-klistret lidt glimt sammen fra vores ophold her, som giver en lille fornemmelse af, hvor lækker byen er, og hvad vi brugte vores uge på. Vi tog nemlig en smuttur væk fra storbyen, da manden var færdig med at være på konference, så vi oplevede både storby og ren afslapning.


Byen har en kolossal zoologisk have, som jeg uden tøven vil anbefale, at man aflægger et besøg. Sørg for at have god tid! Vi havde været der før, og alligevel brugte vi fem-seks timer derinde. Mandens chef var med på konferencen, og ham havde vi inviteret med os i Zoo. Han havde ikke været der før, så vi så alle dyrene og nåede det meste af haven rundt. De har nogle anderledes dyr, end vi har herhjemme, og så er haven også arealmæssigt stor. Vi fik både trang til en kaffepause og en omgang frokost, mens vi vandrede rundt derinde. Forresten, hvor sød er den panda lige?!


Der er et helt område med koalabjørne. De er simpelthen så smukke og fascinerende. Jeg kunne stå i timevis og betragte dem, selvom de fleste af dem holdt siesta og tog en lur. De ser så rare ud, men jeg er sikker på, de kan bide forsvare sig, hvis man kommer for tæt på. Der er også gorillaer (og mange andre aber) i San Diego Zoo, og dem er jeg også ret vild med. De har så meget personlighed, og der var gang i dem i al den tid, vi observerede dem.


Hotellet lå lige ned til havnefronten. Vi boede på 22. etage, så vi havde udsigt ud over en masse både og hele havneområdet. Jeg havde pakket mit løbetøj og var opsat på at følge mit løbeprogram med de tre ugentlige ture på trods af fjerne og varmere himmelstrøg. Desværre havde jeg glemt at pakke mine løbesko. I stedet snørede jeg nogle halvslidte sneakers på og tøffede ud på havnefronten tre gange i løbet af ugen. Der var så flot, og det var perfekt område til at dyrke motion på. Nærmest døgnet rundt var der løbere, cyklister eller skatere på ruten. Jeg knipsede lige lidt billeder af havnen, mens jeg fik pusten efter fem kilometers fartleg i næsten tyve graders varme - puha.


Billedet til venstre er knap så smukt. Ikke desto mindre er det hele begrundelsen for, at manden og jeg drog af sted til byen. Det er nemlig scenen, hvor han få minutter senere skulle op og modtage en pris for sin forskning. Foran omkring 1000 andre konferencedeltagere. Jeg var ved at revne af stolthed. Billedet til højre er en god, gedigen omgang morgenmad. Manden fik en tysk vaffel, som viste sig at være en gigantisk sag. Den skulle proppes med smør, citron og flormelis, og derefter skulle den rulles sammen. Den smagte virkelig godt, men portionen var overvældende. Jeg fik den lækreste omelet med blandt andet spinat, feta, tomat og oliven i. Og pandekager on the side.


En af dagene, hvor manden var på konference, tog jeg ned til grænsen ved Mexico. Der ligger et stort outlet, hvor jeg fik intet mindre end fem timer til at gå. Jeg shoppede en del, men faktisk begrænsede jeg mig mere end jeg plejer. Og jeg lod endda nogle lækre læderstøvletter stå, fordi jeg ikke var overbevist om, jeg ville få dem brugt nok. Lædertasken fra Nine West kunne jeg dog ikke få ud af hovedet. Jeg havde kigget på den i starten, og så vendte jeg tilbage til den, lige inden jeg fandt en taxa hjem til hotellet. Tasken er svaret på min lange jagt på en perfekt lædertaske, der har en tilpas størrelse (jeg slæber både pengepung, mobiltelefon, en læbepomade/læbestift, nøgler, hårelastikker og ofte også en fysisk kalender med mig), og som både kan bruges til hverdag og i finere sammenhænge. Jeg elsker detaljerne på tasken og det lidt rå læder.

Vejret i San Diego var helt igennem forårsagtigt. Vi havde 16-20 grader og kun en enkelt dag med regnvejr, som forsvandt igen efter to timer. Klimaet gør også, at palmer absolut ikke er et særsyn i gade- og bybilledet. Jeg kunne sagtens vænne mig til de høje temperaturer og de fine palmer.


Vi havde booket en ekstra dag i San Diego efter mandens konference, så vi kunne nå at holde en anelse fri sammen. Derfor havde vi booket en overnatning på et hotel på øen Coronado, som ligger lige på den anden side af havneområdet. Der må og skal vi tilbage til en dag. Hele øen var bare så hyggelig og luksusagtig. Den mindede os om Hawaii - bare i en mere dyr og luksuriøs udgave. Stemningen var helt nede i gear, og det var lige hvad vi trængte til efter en lille uges tid i San Diego. Vi lejede cykler, som viste sig at være miniknallerter. Efter at have været en anelse skræmt i starten fik jeg smag for farten, så jeg droppede helt at træde i pedalerne og holdt i stedet bare gassen i bund, haha. Vi cyklede ud til en lækker strand, hvor der ligger et virkelig dyrt og flot hotel.


Hotellet tager over 4000 kroner for en overnatning, så det var ikke lige der, vi havde booket et værelse. Til gengæld har hotellet også sin egen køkkenhave, en lille butiksgade, spa, direkte adgang til stranden - og så ligner det noget fra en Disney-film. På stranden, lige overfor hotellet, var en sandkunstner i gang med et værk. Det er altså imponerende, hvad nogen kan få ud af det materiale.


Det var ret tydeligt, at Coronado er for folk med penge på lommen. Nogle af de huse vi cyklede forbi var meget store, havde kæmpe porte foran, og langt størstedelen af bilerne på øen var i den dyre klasse (jeg ved ikke en dyt om den slags, men min mand var imponeret over den ene firehjulede efter den anden, haha). Udsigten på cykelturen fejlede bestemt heller intet. Man kunne se over til San Diego flere steder, og det var lidt en kontrast til den afslappede østemning.


Vi skulle først flyve hjem om aftenen, så på afrejsedagen havde vi en del timer, der skulle bruges. Vi endte med at leje en bil og køre på opdagelse. Det var ikke nogen billig løsning, men det kostede os alt i alt under 1000 kroner inkl. leje, forsikring, benzin osv. Vi kørte først til La Jolla, som vi faldt ret meget for. Byen oser af feriestemning, og naturen er helt fantastisk.


Der er både pelikaner og sæler ved La Jolla. Jeg stod længe og faldt i svime over sælerne. Det må da være livet at ligge og rulle lidt rundt i sandet, møffe sig ud i Stillehavet, når man trænger til en dukkert og lægge sig til at tørre på en sten bagefter. De så i hvert fald ud til at være ret godt tilfredse med tilværelsen. Og så er babysæler jo noget nær jordens sødeste skabninger!


Havet viste i den grad tænder. Stillehavet kan være noget så voldsomt, og de steder vi så i La Jolla var ikke ligefrem bade- eller familievenlige. Der skulle dog være et sted eller to, hvor man godt kan bade fra. Det er til gengæld Paradis for surfere, som nyder godt af bølgerne og det vilde vand. Jeg kom til at tænke over, hvor stærk man egentlig skal være for at surfe i vand som dette. Det må virkelig kræve nogle muller.


Efter La Jolla kørte vi til Balboa Park. Parken er så stor og indeholder en masse museer og desuden også San Diego Zoo. Vi fandt en parkeringsplads og ville på Museum of Man. På vej til museet gik vi forbi en lille plads, hvor der var gang i den med levende musik, folkedans og små huse. Alle husene repræsenterede et land, og vi smuttede ind i det danske hus. Sørme om ikke selveste Fyn var udstillet i plakatformat. Det var en lidt skør oplevelse af se, hvordan de formidlede Danmark og dansk kultur. Den fik ikke for lidt med kongehuset og H.C. Andersen :-) Vi brugte den sidste tid i parken på at være på museum og en lille gåtur rundt bagefter - der var så meget liv og aktivitet i parken sådan en søndag. Vi afleverede lejebilen, blev kørt til lufthavnen, og så fløj vi ti timer til London og derfra lige knap to timer til Kastrup. Da vi fandt et tog hjem mod Odense var vi begge godt trætte og helt fyldt op med oplevelser, indtryk og kærlighed til den amerikanske vestkyst.

1 kommentar:

  1. Det lyder bare til at I har haft en skøn tur, dejlige billeder og beretninger fra rejsen :)

    SvarSlet