Jeg skulle egentlig bare på biblioteket efter en bog til min eksamensopgave. Min mor var lige i nærheden og foreslog, vi mødtes i et indkøbscenter til lidt snak og indkøb. Det var lige hvad jeg trængte til på sådan en regnvejrstorsdag.
Sørme om der ikke røg lidt i kurven i Matas, som min mor gerne ville donere. Den lækre shampoo, balsam og min ynglingsmascara, som jeg ellers har undværet i en måneds tid, da jeg med stor smerte måtte smide den anden ud på grund af øjenbetændelse. Men nu er der igen fyldt op på selvforkælelse kontoen, og det er skønt! Normalt bruger jeg nemlig bare den shampoo, der er på tilbud, når jeg står og mangler.
Efter cykelturen hjem stod den på indendørshygge, hvor jeg forsøgte at få varmen. Det lykkedes ret godt med uldsokker og den varme kaffe, som fik selskab af en lille smoothie, friske grønne ærter (min absolutte livret for tiden!) og en bog jeg lånte med på biblioteket. Jeg synes, de bøger er så hyggelige, selvom jeg ikke husker ret meget fra 1950'erne ;-)
Nu vil jeg drøne ud i køkkenet og lave aftensmad. Kæresten er lige på trapperne, og jeg har lovet at have maden klar tidligt i dag, da han skal til håndbold senere.
Dejligt med mor/datter hygge og lidt forkælelse - lækre ting :-)
SvarSletOg sådan nogle ærter er også SÅ lækre!
Det var nemlig super hyggeligt med sådan en spontan aftale, hvor man får snakket om stort og småt, mens man shopper lidt :-)
SvarSletFriske ærter er ubeskriveligt lækre. De kom også i vores pitabrød i går til aftensmad, mums!