onsdag den 2. januar 2013

Nytårsglimt

Jeg kan lige så godt sige med det samme, at billedkvaliteten er helt i bund. Det er svært at få taget ordentligt billeder med sin mobiltelefon, når det er mørkt, regner og lignende. Men her er da lige fire glimt fra min nytårsaften.

Kæresten og jeg havde en rigtig god aften. Efter overdådigt måltid, champagne, kransekage, "Vær velkommen herrens år", osv. drog vi ud i den piskende regn. Vi var til fest hos min veninde i nogle timer, og så begav vi os igen ud i den drivvåde nytårsnat. Jeg ramte hovedpuden klokken 05.30, og så brugte jeg ellers hele dagen i går på at sove, spise burger og være i biografen. Så alt i alt en skøn nytårsaften og en skøn 1. januar :-)


Aftenen startede med nytårstalen, bobler i glasset og kæresten i hånden.


Efter maden stod den på det obligatoriske kort-/drukspil. Og som altid, var jeg pivringe!
En klokken 00.00 raket på vej op mod himlen
Fint guld og sølv på himlen. En skøn aften med godt selskab, god champagne og flot krudt.

Jeg glemte helt i aftenens festligheder at få foreviget mit nytårs outfit. Men jeg endte i sort kjole, mine nye glimmer sko, sorte strømpebukser med sølvdetalje, hårpynt i sort og sølv samt en sølvhalskæde. Så mit eget lille nytårstema, "sort og sølv", var i den grad gennemført.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar