mandag den 4. februar 2013

Madplan uge 6

Jeg handlede ind i Netto denne gang. Desværre havde de ikke alt det, jeg gerne ville have (kikærter på dåse var udsolgt og af lasagneplader havde de kun én variant og det var den kedelige hvide til 10 kroner). Så udover Netto var jeg også i SuperBrugsen, hvor jeg fik økologiske fuldkornslasagneplader og kikærter på dåse.

Vi overholdt faktisk madplanen til punkt og prikke i sidste uge. Ret fantastisk, når vi nærmest aldrig har formået det før. Madplanen i denne uge ser således ud:

Mandag: Mexigryde med røde bønner, oksekød og friske tomater. Det er en opskrift fra app'en Mobile Fitness, så jeg ved ikke lige, hvordan den smager endnu. Koger nok noget fuldkornspasta ved siden af til kæresten.
Tirsdag: Kartoffelfrikadeller med råkost. Det er også en opskrift fra Mobile Fitness, hvor man laver frikadeller af bl.a. kogte kartofler, kikærter og krydderier.
Onsdag: Spicy tunwraps med avokadocreme. Igen er Mobile Fitness på spil ;-) Jeg har købt "rugtillas" (i stedet for tortillas) i Netto, og så er det med tun, avokado, løg, chilisauce, citronsaft og lignende.
Torsdag: Grøntsagslasagne med gulerodsstave ved siden af
Fredag: Vi spiser nok ved svigermor
Lørdag: Kæresten er alene hjemme, da jeg er til fastelavnsfest med studiekammerater (nok rugbrød eller lignende, som der også er handlet ind til)
Søndag: Spise hos mine forældre

Der udover handlede jeg ind til fuldkornspasta med kødsovs, men det er skubbet til næste uge :-) I alt har jeg handlet for 400 kroner, og det er inklusiv rugbrød, frugt, tre liter mælk, yoghurt og toiletpapir, haha. Så det er altså ikke kun aftensmad, der er med i budgettet. Desuden har jeg handlet en del økologiske varer i denne uge.

Det er spændende, om vi kan overholder planen igen i denne uge. Og så er jeg ret spændt på opskrifterne fra app'en. Det er bare SÅ meget nemmere for mig at lave noget derfra, da pointene per portion allerede er regnet ud, og jeg derfor ikke skal taste alt ind, som jeg smider i aftensmaden. 

2 kommentarer:

  1. Det lyder spændende med madplanen. Jeg glæder mig til at høre, hvordan retterne fra app'en smager :D
    Og du er god til at handle billigt!

    SvarSlet
  2. Status er, at mexigryden var et hit. Og den grove pasta passede fint til. Det er meget chili con carne agtigt. Kartoffelfrikadellerne var okay, men smagte ikke af nok ifølge ham den søde, og han blev hurtigt sulten igen. Jeg kunne rigtig godt lide dem! Til gengæld smagte han på råkosten, selvom dressingen var honning, eddike og hytteost. Og han kunne rigtig godt lide det, så han fik udvidet sin madhorisont lidt med hytteost.

    Så indtil videre er maden fra app'en super. Nu må vi se, om spicy tunwraps lever op til det i aften :-)

    SvarSlet