fredag den 1. februar 2013

Pizzabagning

Vi har eddermame glædet os til i aften herhjemme. Der stod nemlig pizza på madplanen, og det har ham den søde herhjemme altså efterspurgt lige siden i mandags. Han har forsøgt at bytte hver eneste dag ud med pizzaen, men jeg har holdt stædigt fast. I dag var det så pizzadag, og jeg vil bare lige dele, hvordan vi fik lavet vores lækre aftensmad.

Dej til to pizzaer:
Jeg har lavet den på slum, men cirka sådan her
- 3 dl. lunkent vand
- 50 gr. gær
- 4 dl. grahamsmel
- 4-5 dl. hvedemel
- Lidt salt
- 2 spsk. smagsneutral olie

Det blandes sammen (gæren opløses i vandet først) og hæver tildækket et lunt sted cirka 40 minutter. Dejen æltes på et bord med lidt mel, og deles i to.

På min pizza var der økologisk pizzasauce, løg, peberfrugt, majs, friske tomater, champignon og revet ost. På kærestens var der økologisk pizzasauce, pepperoni, skinke, majs og revet ost. Med en vegetarpizza havde jeg nemlig point til to slices ;-)

Vi bagte pizzaerne lidt anderledes, end vi plejer. Og det blev virkelig godt! Først og fremmest rullede jeg dejen så tyndt ud som muligt, så den stadig var til at vende uden at gå fra hinanden (olien gør den smidig). Dernæst skruede vi ovnen op på max. varme (omkring 275 grader), mens bagestenen lå derinde og blev varmet op. Pizzaerne kom vi på bagepapir, lagde fyldet på og kom den ene på den meget varme bagestenen og kom den i ovnen. Og så holdt jeg ellers godt øje med den, da det går ret hurtigt, når de bages ved den varme! De fik nok omkring 10 minutter hver. Bunden blev sprød og osten smeltet og gylden - perfekt pizza. Så sådan skal vi lave pizzaer i det lille hjem fremover.

Kærestens kødpizza lige sat ind på bagestenen. Mmm!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar