lørdag den 9. februar 2013

Snevejrsfredag

Jeg er absolut ikke træt af snevejret endnu. Vågnede op, rullede gardinerne op og der faldt SÅ meget og store snefnug. Jeg synes virkelig, at det er så hyggeligt, smukt og rart. Denne udsigt fra stuen var derfor en fantastisk start på fredagen.

















Morgenmaden blev nydt med lidt radiolytning og sneen dalende. Yoghurt, hakkede mandler, ahornsirup, blødkogt æg og kaffe med lidt mælk. Sådan en morgenmad er altså ikke så ringe endda, og jeg udnyttede virkelig at have undervisningsfri.

















Det blev også til en løbetur langs åen. Nøj, hvor var det koldt, men det fik mig da til at speede lidt op og komme hurtigere hjem ;-) Det var en rigtig flot tur, og der var næsten ingen mennesker på stierne.


















Resten af dagen blev brugt på læsning af pensum, praktiske småting i lejligheden og vasketøj.






















Aftenen brugte kæresten og jeg ude hos hans mor. Hun diskede op med flæskesteg, med blandt andet lækker frisk rødkålssalat med lidt feta i til og fastelavnsboller til dessert. Perfekt afslutning på en snevejrsfredag!

1 kommentar: