torsdag den 28. marts 2013

Fine Tigerting

Der er lagt aprilnyheder ud på Tigers hjemmeside, og jeg har som altid været inde og tjekke de mange nye varer ud. Der var ikke vildt mange ting, som jeg hungrer efter at komme ned og se nærmere på i butikken, og som jeg allerede nu er overbevist om skal bo hos os.

Men der var alligevel nogle forårsfristelser blandt apriltingene. Sadelbetrækket (yderst til højre) købte jeg allerede i februar måned, og jeg har det hvide med sort skægprint. Jeg er nemlig SÅ træt af at komme ud til en våd cykelsadel, så nu bor det hvide betræk under sadlen og bliver hevet frem, når det har regnet eller sneet :-)










Lanterne kunne være hyggelige at have et par af ude i baggården, som der kan komme lys i, når det bliver godt vejr til at sidde udendørs og nyde en aften med gang i weberen. De koster 10 kroner stykket.
Røreskålene er med, fordi jeg er vild med de friske farver. Desværre mangler jeg absolut ikke skåle, og vi har vist ikke plads til at klemme flere ind i vores køkkenskabe. En lille koster 10 kroner, og en stor koster 30 kroner.
Tapen kan jeg sagtens forestille mig at hamstre lidt af. Jeg brugte en del maskingtape, da jeg pakkede julegaver ind i december, og jeg synes, at det mønstrede tape frisker en indpakning gevaldigt op. Så det skal jeg nok se lidt nærmere på. 10 meter (en rulle) koster 10 kroner.
Det gule fejebakkesæt er så fint i farverne, at det gerne måtte erstatte vores kedelige sorte og hvide sæt herhjemme. Det er efterhånden ved at være ret slidt, så måske er det på tide med et farverigt et af slagsen. Sætter koster 20 kroner.

Der er fine forårsfarver på spil i den kommende månedes varer, så mon ikke jeg lægger vejen forbi og snupper noget tape og måske et fejebakkesæt med hjem...

1 kommentar:

  1. Jeg vil ned og have en masse af cykeltingene købt i næste uge, trænger til at parve-pimpe den lidt her til foråret ;)

    Tiger - jeg er fan! :)

    SvarSlet