mandag den 24. juni 2013

Endnu en madplan

Jeg kiggede tilbud igennem i lørdags og sammensatte ugens madplan. Dog har vi to "gengangere", som er mad, vi endnu ikke har fået spist, selvom det har stået på vores madplan (den der omgang kyllingewok har vist huseret i nogle uger efterhånden, men både kylling og grøntsager ligger i fryseren, så det er så nemt at udskyde det ;-) ).

Om lidt skal jeg have handlet ind, og jeg regner med at det bliver i Netto og Rema1000 i denne omgang. Måske skal jeg forbi Fakta, da de har tilbud på rugbrød og mælk.

Mandag: Hjemmebagt grovpizza. Kærestens med kylling, pepperoni, majs, tomatsovs og ost. Min med løg, champignon, friske tomater, parmaskinke, ruccola, tomatsovs og ost.
Tirsdag: Vi er til fødselsdag om aftenen
Onsdag: Kyllingelasagne med rodfrugter, broccoli eller bønner til
Torsdag: Kyllingefrikadeller (med grøntsager i) og speltotto
Fredag: Tomatsuppe med creme fraiche og hjemmebagte grovboller
Lørdag: Kyllingewok med soya, chilisauce og kokosmælk i

Skal I have noget lækkert i denne uge? Jeg synes godt nok, det kan være svært at finde på nogle lækre retter uge efter uge. Og selvom jeg bladrer tilbudsaviserne igennem, så er der altså ikke den helt store inspiration at hente, synes jeg :-)

1 kommentar:

  1. Lækre retter :)

    Tror vi skal ha' Sunset i aften, sys jeg at jeg har fortjent, hehe!

    SvarSlet