tirsdag den 16. juli 2013

Telefonminder - Uge 28

Jeg har bladret den sidste uges billeder igennem, og det blev til ni små glimt af min hverdag. Ud over det på collagen havde kæresten og jeg årsdag i lørdags. Hele syv år er det blevet til! Men meget mere om det i et indlæg for sig selv.


  • Kedeligt arbejde: Pludseligt havde det rene tøj hobet sig voldsomt op. Det kunne ellers være overdrevet lækkert, hvis det lagde sig selv pænt sammen og hoppede ind på de rette hylder i skabet. Men jeg gav mig i krig, mens jeg så videoer på YouTube. Og jeg vandt!
  • Yndlingskruset: Det står og pynter inde på mit arbejdsskrivebord. Jeg elsker det fine print på det, så jeg smiler hver eneste gang, jeg henter kaffe i automaten.
  • Sandaler fra gemmerne: Jeg tror faktisk, at sandalerne her er helt tilbage fra 2008. Den gang gik jeg ret meget med dem, men så har jeg holdt en pause på et par år (okay, jeg har så mange sko, at jeg havde glemt alt om dem). De dukkede op i bunken her den anden morgen, og så kombinerede jeg dem med bordeuax kjole og nylakerede negle. Gad seriøst godt at være en ørn til høje hæle, men der er lang vej igen. Kilehæl som på sandalerne her er derfor et hit. 
  • Andet end lagkage: Lagkagehuset ligger uhyggeligt tæt på mor arbejde. Så jeg købte en hvedekernesalat til frokost. Og jeg kunne slet ikke spise portionen op. De kan altså lave andet end overdådige lagkager i det hus. 
  • Primarkkærlighed: Endnu en ting fra glemslens bunke. Den hvide t-shirt med trykt krave havde jeg for længst glemt alt om. Købte den sidste år i Barcelonas store Primark, og har ikke brugt den mere end et par gange. Efter jeg har tabt mig sidder den meget bedre, så den blev et kærkomment gensyn. 
  • Overload af ost og løg: Fetadip med hvidløg i, tomatsalat med mozzarella og rødløg, bagte hvidløg, bruchetta med feta pg mozzarella ... Der var ikke sparet på hverken ost eller løg, da den stod på god middag og sommerfest med fem herlige kvinder i Esbjerg. 
  • Jordbær og sprut: En gammel kending, som også gled nemt ned i det gode selskab i Vestjylland. Strawberry daiquiri er en sikker vinder. 
  • Lift i lækker lånebil: Denne herlige lilla bil måtte foreviges. Min gode veninde har den som lånebil, og så gav hun da lige et lift i det lilla larmende lyn, da den stod på Bodypump i går :-)
  • Et irsk indslag: Cafébiografen løb tør for Bailey, da de havde skænket min venindes. Så jeg sluttede aftenen af med et lækkert irsk indslag i stedet. Godt nok er det også fra mandag i denne uge, men billedet sneg sig lige med alligevel. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar