torsdag den 1. august 2013

e.l.f anmeldelse

Forbered jer på billedspam, og en ordentlig portion både ris og ros. Jeg har nu afprøvet de forskellige produkter, og derfor kan jeg ytre min uforbeholdne mening om dem. Overordnet set er jeg meget tilfreds med den ordre, som jeg skrev om her. Alligevel er der dog nogle lidt skuffende og et enkelt decideret utilfredsstillende produkt. Jeg håber, at denne anmeldelse af de forskellige produkter kan bruges - jeg har i hvert fald fået nogle produkter på elske- og hadelisten. Enjoy :-)

Jeg bestilte noget neglelak. Fra venstre mod højre er det kobber, en meget mørkeblå, en ret neutral farve og en neglelak med mat-effekt. Den sidste vender jeg tilbage til senere i indlægget med en video og et billede "in action". Generelt set er jeg tilfreds med de forskellige lakke. Farverne stemmer fint overens med dem på hjemmesiden, jeg kunne dog godt ønske mig, at den mørkeblå ikke lå så meget op ad en sort nuance. Og at den "Nude-farvede" havde et mere hudfarvet og lidt mindre pink skær.
Jeg købte også en børste til påførelse af eyeliner. Jeg bruger den, når jeg lægger en gel-eyeliner, og det lille knæk på børsten gør den meget nemmere end den minimale børste, der fulgte med selve eyelineren. Dog er skaftet på denne ret langt (som en almindelig make up børste), og det skal jeg altså lige vænne mig til.

Jeg bruger sjældent øjenskygge, og derfor købte jeg den lidt mere neutrale palet. Farverne er fine, men som det kan ses på billedet til højre, hvor de er lagt på min hånd, er især nummer et næsten FOR neutral. Den giver dog en smule shine, så den er ikke helt usynlig. En kombination af nummer to og tre fungerer dog rigtig fint, og så kan nummer fire ved med til at gøre det lidt mere festligt/dramatisk. Den er, efter min smag, for mørk til hverdagsbrug.

Eyeliner er noget af det, jeg øver mig lidt i. Jeg er absolut ikke god til at lægge den knivskarpt og helt lige - og jeg misunde virkelig dem, der kan lave den der lille "vinge" ude i enden, uden det ser alt for malet ud. Til alle mine øvelser købte jeg denne eyeliner, som er en smule tush-agtig. Billedet af spidsen er sløret, men der er (som navnet vist næsten allerede har afsløret) på en måde tre spidser. Dette gør det muligt at lægge forskellige tykkelser af eyelineren, hvilket jeg har forsøgt at illustrere på billedet til højre. Dog kan jeg ikke forestille mig, at nogen er interesseret i "tre-spidse-effekten", som er den nederste streg på min hånd, hvor man kan se, at det er tre tynde strege. Farven er ret pigmenteret, og umiddelbart er jeg rigtig glad for dette køb.

Som nævnt i mit tidligere indlæg er jeg løbet tør for min gode pudder fra Clinique. Og kontoen melder ikke lige umiddelbart om udsigt til at erhverve en ny af den slags. Så jeg har på den seneste brugt denne fra e.l.f, hvilket jeg har været fint tilfreds med. Typisk mig tabte jeg min make up pung en af de første gange, jeg havde brugt denne, og det lille plastikstykke er derfor røget af (billede to), hvilket er grunden til, at jeg stadig har det tynde beskyttelsesfilm liggende på pudderen, så det ikke kommer ud i hele min make up pung. Spejlet er klart et plus, og desuden gemmer der sig en lille applikator under pudderen. Jeg bruger dog en børste, men det er da en fin lille ting, hvis man nu har fået pudderen med i tasken og glemt sin børste derhjemme. Overordnet set gør produktet, hvad det skal, og ikke ret meget mere end det.

Denne stift bruger jeg primært som concealer, og særligt får den lov at forsøge at skjule mine trætte øjne og diverse urenheder i ansigtet. Som det ses på billedet, er farven ikke heeelt den rette, hvis jeg brugte den på mine hænder. Men mit fjæs er slet ikke lige så solbrunt som mine hænder, så farven er faktisk helt fin. Konsistensen er lidt cremet, og jeg synes, at produktet er nemt nok at fordele. Typisk gør jeg det bare med fingrene, så om det også er godt med en lille børste, kan jeg ikke udtale mig om.

Er det bare mig, eller er der milevidt fra farven på billedet til venstre og det til højre?! Jeg synes slet ikke, at læbestiftens farve er den samme, når den kommer på, som når man kigger på selve produktet. Jeg er ret vild med den farve, som selve produktet har, men jeg er nok ikke helt modig nok til den farve, som det så viser sig at transformere sig til i kontakt med hud/læber. Godt nok lægger navnet op til en smule mod og "vildskab", men den er vist liiige pink nok til min portion mod. Dog kan jeg ikke afvise, at den kan komme på i et festligt lag eller andre selskabelige sammenhænge. Men der skal ikke ret meget på (har kørt læbestiften 2-3 hen over stedet på hånden). Holdbarheden er nogenlunde, og så har produktet en meget frugtagtig (og ret så kemisk) duft, som jeg godt kunne være foruden.

Dette produkt er det mening både kan bruges på læberne og kinderne (og vist nok også øjnene, men det bliver et no go herfra!). Farven er mere transparent end føromtalte læbestift, og det virker derfor ikke så voldsomt, når produktet kommes på. Jeg forestiller mig kun at bruge det på læberne, da jeg ikke er vanvittigt god til at få blendet blush ind i huden, og hvis der ikke arbejdes godt med dette produkt, ser det for malet/unaturligt ud. Det har samme konsistens som den anden cover stick.

Jeg synes virkelig, at blushen har en flot farve. Den var endnu pænere, inden jeg begyndte at bruge den. På billedet i midten har jeg forsøgt at fange produktet, men lyset drillede en del. Jeg synes ikke, det er så "shiny" i virkeligheden, og farven er mere varm end på billedet. Blushen fungerer rigtig godt for mig, da den er forholdsvis naturlig. Derfor kræver den ikke det store arbejde at blende ind, men der skal til gengæld en del på, hvis man gerne vil have den shine-effekt, som der er på min hånd. Det er jeg dog ikke specielt interesseret i, så til bare at give ansigtet en smule glød, er den rigtig fin.
Børsten er, som navnet igen afslører, til foundation. Jeg bruger den til min BB-creme, og jeg er efterhånden ved at være okay til at fordele cremen med andet værktøj end klør fem. Kvaliteten af børsten er fin, og den er udmærket at arbejde med.

Måske en anelse voldsom i farven som en komplet øjenskygge? I hvert fald i min optik. Men en nytårsaften kunne det måske se meget cool ud. Jeg synes farven er rigtig flot og metal-agtig. Den er pigmenteret, og stregen på min hånd er efter en enkel streg af produktet. Hvis jeg nu var en ørn til make up og kunne lægge en god smokey eye, så er jeg sikker på, at jeg ville elske denne øjenskygge endnu mere, end jeg gør nu. Det er jeg langt fra god til, og jeg bruger den derfor i stedet til lidt detaljer/som eyeliner til en festlige omgang kridsmaling. Den er blød og lidt cremet i konsistensen, hvilket gør den nem at arbejde med.


Hvad f***** er det for en omgang smadret neglelak?, tænker I nok. Og det skal jeg fortælle jer. Det er farven "Nude", som jeg har forsøgt at trylle om til en mat udgave. Jeg har simpelthen bare kommet "Matte Finisher nail polish" oven på, og så skete ovenstående. Nøj, hvor blev jeg skuffet. Så jeg prøvede med flere andre neglelakker (både fra e.l.f og fra andre mærker). Endnu er der kun to farver, som matte-lakken ikke ødelægger. Det er kobberfarven (se allerførste billede) og en e.l.f neglelak, der i farven minder om den mørkeblå. Jeg tænkte straks, at det var mine manglende evner ud i smukseringens verden, der var skyld i den fatale og grimme effekt, men jeg har googlet løs og forsøgt at komme den på flere dage efter underlakken, at komme den på lige efter underlakken, at lægge et lag mere, at lægge et ultra tyndt lag, osv. Intet hjælper! Og i dag fandt jeg så flere anmeldelser og videoer fra andre med samme lortelak. Det fik mig til at sende en småsur besked til e.l.f omkring dette produkt, som de dog ikke har svaret på endnu (jeg sendte den her til middag, så det er fair nok).  Kort sagt er dette produkt spild af penge, og det er skide træls at skulle fjerne al neglelakken og lægge en ny, fordi top coaten ødelægger det hele. Jeg har dog læst mig til både virkelig gode og virkelig dårlige anmeldelser af produktet, men det kan jo ikke være rigtigt, at hvert andet produkt fungerer optimalt og hvert andet fungerer som mit.

Jeg har forsøgt at filme det, så I kan se, hvordan produktet ødelægger den tørre neglelak. Lyset i filmen er ret skidt, og jeg skal i øvrigt beklage, hvor dårligt min lyserøde lak er lagt - men jeg tænkte, at det ikke havde den store relevans i forhold til at vise den matte laks ødelæggelser. I videoen kommer jeg det på to negle, forsøger at fange effekten, og sammenligner til sidst med en negl uden den matte top coat.


5 kommentarer:

  1. Tak for god anmeldelse!

    Jeg skal så ikke prøve matte-lakken kan jeg se :(

    Men tror cover stick og foundationbørsten må købes!

    SvarSlet
  2. Jeg kan anbefale mat lakken fra H&M! Den er udemærket og ganske billg :)

    SvarSlet
  3. Uh, jeg vidste ikke, at H&M har lavet en. Har ellers lige kigget på en på eBay til omkring 30 kroner inkl. forsendelse :-)

    Nu må vi se, hvad e.l.f svarer. For det er noget med, de har lavet "new formula" og det er det, der har skabt problemer.

    Trine: Ja, der var faktisk ret mange gode produkter imellem. Og både børsten og cover stick er jeg glad for. Har din lokale pusher de produkter?

    SvarSlet
  4. Ja, det har de nemlig - så jeg skal snart shoppe ;)

    SvarSlet
  5. Ej, hvor træls med mat-lakken. Det bliver spændende at høre, hvad de siger til det!
    Udover det, er det ellers en lækker bunke ting, du har fået købt.

    SvarSlet