mandag den 16. september 2013

Et døgns hjemrejse

Så er vi hjemme i vores lille lejlighedshybel i Odense igen. Mandag d. 2. september tog vi til Kastrup, hvor vi havde en overnatning, da vores fly afgik omkring klokken 06.00 tirsdag morgen. Vi har udforsket den amerikanske vestkyst i en lækker rød bil. I skal nok få mange flere billeder fra vores USA-eventyr at se, men lige nu ligger der over 1000, som vi lige skal have sorteret i. Vi fløj til Frankfurt og videre derfra til San Francisco.

I San Fransisco havde vi to overnatning. Derefter kørte vi til nationalparken Yosemite, som var en stor oplevelse. Derefter lagde vi vejen forbi Death Valley, Grand Canyon, Las Vegas og San Diego. Det var alt sammen nogle unikke og interessante steder, som jeg hellere vil uddybe i indlæg for sig. Til sidst kørte vi til Los Angeles og nød de sidste dage der, inden vi skulle aflevere lejebilen og sætte os i et fly.

Og nej, det tager (trods indlæggets overskrift) ikke et døgn at rejse hjem. Men vi fløj klokken 11.35 søndag formiddag fra Los Angeles, og vi landede klokken 10.45 mandag formiddag i Kastrup. Rejsen tog 14 timer, inklusiv to timers mellemlanding i Toronto. Men med tidsforskellen på ni timer var der pludseligt gået 23 timer med at komme hjem. Vi er begge helt mørbankede her til aften. Så det bliver et lidt kedeligt og billedfattigt indlæg om vores hjemrejse. Andet kan jeg ikke lige overskue :-) Vi havde et rigtig fedt kamera med på turen, men billederne til dette indlæg er bare med iPhonen, da kameraet var pakket godt og trygt ned under rejsen.


Jeg var krøbet i de mest behagelige rejsebukser ever. Det er joggingbukser featuring strik. Nøj, de er elastiske, bløde og rigtig rare. Dem købte jeg på rejsen, og de er i øvrigt fra H&M. Mine rejsesko blev valgt ud fra ét kriterium: Dem der vejede mest, haha. Jeg havde en rigtig tung kufferter, og jeg havde købt tre par sko derovre og havde tre med hjemmefra. Så jeg hoppede i mine nye og lækre lysegrå Conversesko.


Det var altså en smule trist at rejse væk fra den vejrudsigt. Især når man løbende tjekkede efterårets ankomst her i Danmark. Vi har været nogenlunde heldige med vejret på turen, og især i Los Angeles fik vi sol og sommer for alle pengene (det gjorde vi i øvrigt også midt i ørkenen i Death Valley), så det var en skøn afslutning at suge de sidste solstråler til sig.


Vi fløj med Air Canada til Toronto og derefter videre til Kastrup med samme selskab. På den lange tur mod Danmark var der sørme en Disneyklassiker at vælge imellem på den lille skærm. Jeg brokker mig ikke over at gense Askepot i mange kilometers højde. På vej til Toronto så jeg Shrek 1, den havde jeg næsten glemt. Kæresten og jeg så desuden også The Internship, som var ret sjov. Der var et godt udvalg af forskellige film, så det var faktisk lidt småsvært at vælge.


Min far var så sød at hente os på banegården. Og han havde smørrebrød og mælk med til os. Nøj, hvor har vi savnet rugbrød og noget mælk, som ikke består af halvt fløde. Den fedtfattige mælk derovre er altså på 2 procent. Så vi nød nogle lækre madder og noget iskold mælk. Skønt efter en lang rejse!

Nu må vi se, hvor længe sådan et jetlag varer. Jeg har heldigvis fri fra studiejobbet i morgen :-)

3 kommentarer:

  1. Velkommen hjem! Jeg glæder mig til at læse og høre mere om rejsen :)

    SvarSlet
  2. Velkommen hjem! Glæder mig til at se en maaaasse billeder :)

    SvarSlet
  3. Askepot på skærmen og smørrebrød på royalt porcelæn - det lyder som en skøn velkomst! Velkommen hjem.

    - Anne

    SvarSlet