lørdag den 12. oktober 2013

Hvis jeg havde skabsplads og moneter nok

Alle tingene på denne collage måtte hellere end gerne indfinde sig i min side af skabet. Hvis de så også gad lægge sig selv pænt sammen, så ville jeg være lykkelig. Faktisk mangler jeg lidt af hvert i min garderobe for tiden, og det passer meget godt med de kategorier, som jeg har inddelt de mange fine ting i. Og lur mig, om jeg ikke kunne blive glad for mere end én item fra hver kategori ;-)

Det er lidt som om, at jeg får den vildeste lyst til at opdatere min tøjsamling, så snart vejret skifter en smule, hvilket sikkert er meget udbredt. Men jeg får simpelthen lyst til at starte helt forfra - bare tømme mit skab og fylde det op til den kommende efterårs- og vintersæson med helt nye og lækre ting. Dog ville der være nogle få favoritter, som ville overleve fra sæson til sæson, dog ville det næppe være ret mange. Får I også en ustyrlig lyst til at fylde armene med lækre sager i tøjbutikkerne på vej mod prøverummet, til I ikke kan slæbe mere? Eller til at trykke "Læg i indkøbskurv" og til sidst "Køb" på diverse webshops? Det gør jeg i hvert fald. Desværre er der ALT for dyrt at købe alle de ting, som jeg går og skæver til i de fysiske butikker og her på nettet.

Tingene på denne collage er fra seks forskellige webshops, hvor det smarte er, at man kan lægge i kurven, klikke sig videre til den næste butik og til sidst blot tjekke ud og købe sine varer på én gang. Der er tolv forskellige butikker med i denne fidus, og jeg synes, det er et ret smart koncept. Under collagen har jeg anført, hvor de enkelte dele er fra samt prisen, og tallet fungerer som direkte link til  - så er det jo bare at shoppe løs eller krydse fingre for, at dankortet ikke flyver op af pungen af sig selv og taster sine oplysninger ind. Nøj, det ville være en dyr (men virkelig rar) fornøjelse. Mangler I noget til efterårs- eller vintersæsonen?



1. Flere af mine yndlingstendenser er blandet i denne kjole: leoprint, sweatshirtstof, gråmeleret og en behagelig pasform. Den er fra Vero Moda og koster 349,95,-
2. En klassiker, som kan redde mange tøjkrisedage. Rygudskæringen er smuk, men gør det lidt besværligt i forhold til BH!? Den er fra Vero Moda og koster 199,95,-
3. Strikkjole i bomuld med fine blå nuancer. Den er fra Vila og koster 229,95,-
4. Jeg er ret vild med, at der er struktur i stoffet på kjolen, og at farven gør den "helårsvenlig". Den er fra Vero Moda og koster 249,95,-
5. Sweatshirt kjolen her ser SÅ behagelig ud. Og den vil være fin med et par tykke strømpebukser, ankellæderstøvler og et uldtørklæde. Den er fra Vila og koster 179,95,-
6. Der er en smule glimmer i den her kjole, hvilket måske gør den lidt for fin til hverdag. Men det er også rart med en kjole, som kan tones ned med et par sneakers og bruges til fest med et par stiletter. Den er fra Only og koster 239,95,-
7. Igen en kjole i sweatshirtstof, som dog er gjort lidt pyntet med blondedetaljen. Den er fra Vila og koster 299,95,-
8. Og det fortsætter... Endnu en sweatshirtkjole. Denne er praktisk nok udstyret med lommer foran, hvor man lige kan have lidt nødvendigheder. Kanterne på den er en smule rå. Den er fra Object og koster 299,-
9. Jeg skambruger mine draperede nederdele fra Moss Copenhagen, så en erstatning i sortmeleret ville ikke gøre nogen skade. Den er fra Vero Moda og koster 179,95,-
10. Måske er det fordi, der kører Vild med Dans for tiden, at jeg er faldet for denne fine nederdel? Synes den er lidt anderledes med sine mange flæser. Den er fra Vero Moda og koster 279,95,-
11. Jeg ejer ikke rigtig nogle knælange nederdele, selvom det er ret flatterende. Og så er printet på denne tilpas afdæmpet til hverdagsbrug. Den er fra Only og koster 129,95,-
12. Helt enkel og med en fin slå-om-effekt. Den er fra Vila og koster 149,95,-
13. Igen slå-om-effekt og denne gang i selskab med fine blonder. Den er fra Vila og koster 229,95,-
14. Lækre og varme trøjer står meget højt på min må-bare-eje-for-at-overleve-liste. Denne er i 50% uld, og det var svært at vælge farve. Den er fra Selected Femme og koster 359,95,-
15. Med mørkeblå og strik, går man aldrig helt galt i byen. Den er fra Vero Moda og koster 199,95,-
16. Samme genre som nummer 15, og alligevel ret anderledes i snittet. Den er fra Vero Moda og koster 279,95,-
17. Jeg har ingen jumpsuits, og de ser bare SÅ rare ud. Sort, enkelt og anvendeligt. Det er fra Vero Moda og koster 229,95,-
18. En mere festlig udgave i en virkelig flot rød nuance. Men igen gør den dybe og flotte ryg det svært for folk, der ikke lige kan undvære en BH. Det er fra Only og koster 229,95,-
19. Helt enkel og i t-shirt-udgaven, som kan peppes op med et sæt hæle. Det er fra Only og koster 229,95,-
20. Dette jumpsuit minder en del om dem fra Moss Copenhagen og er med en lille dråbeformet åbning på ryggen. Det er fra Vila og koster 349,95,-
21. Den lidt mere afslappede og søndagsagtige udgave. Det er fra Pieces og koster 399,95,-
22. Rigtig fin kjole, som både går til hverdag og fest. 3/4 ærmerne gør den også brugbar gennem flere årstider. Den er fra Selected Femme og koster 499,95,-
23. Igen en kjole, jeg både ville klemme mig i til en dag på kontoret eller i en festlig anledning. Den er fra Selected Femme og koster 599,95,-
24. Halstørklædet her er tilpas langt og holdt i sort og gråt, så det passer til både min læderjakke og vinterjakke. Det er fra Pieces og koster 179,95,-
25. Jeg har et par læderluffer med quilt fra Friis & Company, som jeg har brugt usandsynligt meget. Så måske skal de suppleres af et par mere. Jeg elsker detaljen med ruskindet på midten og at vanterne er i 100% læder. De er fra Pieces og koster 299,95,-
26. Jeg mangler ofte et varmt tørklæde, der kan gå til det meste tøj. Og i sandfarvet med sorte detaljer lavet af 100% uld er dette er ret godt bud. Det er fra Pieces og koster 299,95,-
27. Egentlig bruger jeg mest pandebånd, men jeg vil gerne have lidt at veksle imellem. Denne er med leopardprint og består blandt andet af uld og angora. Den er fra Pieces og koster 129,95,-
28. Lækre lædertasker kan jeg ikke få nok af. Denne er i clutchstørrelse, men med en rem, så man kan have den over skulderen. Den er fra Pieces og koster 399,95,-
29. Desværre ikke i læder, men med fint leopardprint, en lille kvast og en rem til over skulderen er den godt nok fin alligevel. Den er fra Pieces og koster 149,95,-
30. Tilbage til læderet. Dette er nok mere en clutch/pung end en taske. Den er fra Pieces og koster 249,95,-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar