fredag den 18. oktober 2013

Frem med studiekortet

Til og med i morgen (så vidt jeg forstod på ekspedienten) får man 15 % rabat på alle køb hos H&M. Egentlig var jeg lidt ude efter en uldjakke i grå, bordeaux eller navy. Men næsten ingen af deres modeller var tilbage i min størrelse, og de få, der var, sad virkelig skidt. Desuden har jeg slet ikke ikke råd til at kaste flere hundrede kroner efter en jakke, selvom det naturligvis lokkede med procenterne.

I stedet købte jeg årets første strik. Det er ikke verdens varmeste bluse, da den er i bomuld og finstrik. Jeg mangler bare langede hverdagstrøjer, så jeg ikke altid skal have en t-shirt og blazer eller cardigan på. Den her koster kun 79,95 kroner - og med studierabatten kom jeg af med 68 kroner. Det er altså en helt fair pris for en tynd strik, som endda har knapdetaljer ved ærmerne. Helst ville jeg have haft den i grå, sort, bordeaux, flaskegrøn eller navy - men der var nogle af farverne havde de slet ikke og de andre var kun med v-hals, og jeg er lidt mere vild med en rund hals. Farven er mest retvisende på det billede, hvor jeg har blusen på.




Jeg prøvede også denne knaldhamrende lækre trøje. Den er i 100 % kashmir, og jeg har aldrig haft så blød og lækker en bluse på før. Jeg prøvede den i grå og navy, og jeg kunne slet ikke vælge, hvilken farve, der var bedst. Desuden er modellen en smule lille i størrelsen, så hvis man ligger mellem to størrelser, skal man gå efter den store.


Prisen er 500 kroner (425 kroner, hvis man er studerende og køber den inden lørdag ;-) ) hvilket er en rigtig god pris, for et så lækkert stykke tøj. Desværre er oktober en ret dyr måned for mig, så jeg kunne ikke lige afsætte 425 kroner til en trøje... Eller 850 kroner for begge, haha. Men hvis man vil have en blød og flot trøje, som bliver uundværlig her til vinter, så har H&M altså et rigtig godt bud til en overkommelig pris.

P.S.: Jeg havde naturligvis ikke mit studiekort med i pungen, hvilket jeg først opdagede ved kassen. Men ekspedienten sagde, det var nok, hvis jeg loggede ind på min studiemail eller gik på et intranet. Virkelig god kundeservice!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar